Mini-pizzaerne her er super gode til madpakken, picnic, buffet og et hit hos børn. Bunden er lavet på samme dej som mine pitabrød og pizzasnegle.

Mini pizzaer

Som topping bruger jeg altid enten Urtekrams koncentrede tomatpuré eller mosede tomater. Herefter topper jeg med fint revet Manchego ost (spansk fåreost – jeg køber i Netto). Herpå kan du komme dine yndlingstoppings. På billedet har jeg brugt kalkunbacon, lidt Roquefort og tørret oregano.

Du skal bruge:

Bunde

Ca. 30 stk.

  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 100 g mandler
  • 30 g loppefrøskaller
  • 2 tsk havsalt
  • 4 dl vand
  • 40 g økologisk smør

Gør sådan her:

Blend mandler og kerner til mel, brug evt. en kaffekværn. Bland melet med loppefrøskaller og salt. Bring smør og vand i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melet tilsættes. Rør kraftig med en grydeske, til dejen er ensartet. Lad dejen stå 5-10 min. mens du river Manchegoosten på et rivejern.

Rul dejen ud, evt. mellem to stykker bagepapir, så det passer med et stykke bagepapir. Stik pizzabunde ud med fx. et glas og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Forbages i 15 min. ved 175 grader varmluft. Laver du en større pizza, så forbag gerne i 20-25 min. Du kan også vælge at stoppe her og lave mini pitabrød 😉 Så skal du blot forlæge bagetiden med ca. 5 min.

Udstik mini pizza

Bundene er nu klar til tomat, ost og dit yndlingsfyld. Bages færdig i 15. min ved 175 grader varmluft til osten er smeltet og bunden sprød i kanten.

15 Comments on Mini-pizza

  1. Vil rigtig gerne have pizza, men tåler ikke smør (eller andre mælkeprodukter) og tænker om jeg kan bruge olivenolie eller palmeolie i stedet for?
    På forhånd tak 🙂

    De bedste hilsner fra Monica

    • Kære Dorthe

      Det er jeg ked af at høre. Jeg har ellers kun fået positive tilbagemeldinger på dem.

      Jeg bruger selv Meldon havsalt og den er ikke så kraftig i smagen. Jeg oplever ikke at de smager meget af salt når jeg bager dem.

      Kærligst
      Jeanette

  2. Hej – 4 dl vand fungerede slet ikke her, det blev bare til suppe. Supplerede derfor med en masse mel, og reddede således projektet på målstregen, men det var jo netop melet, jeg ville undgå. Er det ikke snarere 4 spsk vand?

    • Kære Mia

      Nej, det er 4 dl. Brugte du loppefrøskaller/Husk og lod du dejen stå og trække lidt? Fulgte du opskriften?

      Jeg har lavet dem så mange gange og har ikke haft problemer.

      Kærligst
      Jeanette

      • Hej Jeanette – tak for svaret! Nej, jeg brugte ikke loppefrøskaller, så det må være svaret. Jeg troede ikke, det ville gøre så stor en forskel, men så blev jeg da det klogere:-) Pizzaerne blev dog udmærkede alligevel:-) Vh Mia

  3. Åh de smager godt Jeanette. Tusind tak for opskriften. Glemte loppefrøskaller og klaskede lidt mel i. Må hellere huske dem næste gang. De suger vist også en masse væske, ikk?
    Her er der pure og manchego på. Ren kærlighed :-)))
    Tak for det

    Kh Maj :-)))

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.