Brød

Glutenfri Surdejsrugbrød

Dette er det mest fantastiske glutenfri ‘rug’brød jeg nogensinde har smagt. Og det aller bedste ved det, er at mine børn også elsker det. Det er det ultimative kvalitetsstempel for mig. Og der er ikke rug i selvom jeg kalder det for rugbrød, men det minder bare så meget om et godt hjemmebagt rugbrød.Brødet laves over 3 steps, som alle er meget simple og ikke kræver alle mulige mærkelige ingredienser. Jeg bager det bl.a. med mørk sorghum mel, men du kan godt erstatte det med fuldkornsrismel. Det giver også et godt brød, men den mørke sorghum mel gør det helt suverænt.

Kan anbefale dig at anskaffe en god rugbrødsform. Min er denne fra Eva Trio, som ikke skal smøres og brødet kommer ud, let som en leg.

Glutenfri Surdejsrugbrød

Giver 1 stort brød

Du skal bruge:

Step 1:

Step 2:

  • 65 g solsikkekerner
  • 65 g græskarkerner
  • 65 g hørfrø
  • 130 g hel boghvede
  • 3 dl vand

Step 3:

Glutenfri Surdejsbrød

Gør sådan her:

Step 1:

Rør alle ingredienser fra step 1 godt sammen i røremaskine eller med elpisker med dejkroge. Lad dejen hæve 8-12 timer på køkkenbordet med et klæde over.

Step 2:

Bland alle ingredienser fra step 2 sammen i en skål, dæk den til og stil den i køleskabet til dejen fra step 1 har hævet.

Step 3:

Når dejen fra step 1 har hævet blandes den med kerne-frøblandingen samt ingredienser fra step 3. Røres i 10 min. i røremaskine eller med elpisker med dejkroge. Den grødagtige dej kommes i en smurt 3 l rugbrødsform og hæves i 8-12 timer.

Step 4:

Bages i midten af ovnen i ca. 2 timer ved 180 grader varmluft.

Når brødet er færdigbagt, tages det ud af formen og afkøles helt på en bagerist, inden det skæres.

Jeg opbevarer brødet pakket ind i et viskestykke og har det på køkkenbordet. Det holder sig fint hos mig i over en uge.

Glutenfri Surdejsbrød

Siden indeholder affiliates link.

Glutenfri Surdej

Det har taget mig flere års tilløb at bage med surdej, måske fordi jeg havde en ide om, at det var enormt kompliceret. Da jeg endeligt kom i gang, viste det sig at være meget simpelt og de brød der kommer ud af det, er så lækre og velsmagende – også selvom de er glutenfri. Et andet plus er, at jeg ikke behøver bage med gær, for at få saftige brød med god krumme. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at komme i gang.

Glutenfri Surdej

 

Du skal bruge:

Gør sådan her:

Alle ingredienser røres sammen i en stor skål/stort glas du har låg til. Brug endelig et stort glas, så der er plads til at surdejen bobler op.

Lad dejen stå på køkkenbordet med et klæde over. Rør i den hver dag. Dejen vil blive tiltagende syrlig at dufte til og den vil boble (efter 2-4 dage). Når den gør det, er den klar til at blive blandet med 1 dl vand og 1 dl mel efter ønske, hvorefter den sættes i køleskabet med låg på.

Når du skal bage, tager du surdejen ud på køkkenbordet i 1 døgn inden du skal bage med den. Når du har taget dej, skal du huske at fodre den med 1 dl vand og 1 dl mel.

Står dejen i flere dagen uden at du bruger af den, er det en god ide at fodre den med mel og vand en gang imellem.

Hvis du ikke løbende bruger af surdejen eller fodrer den, kan den holde sig ca. 14 dage i køleskabet.

Siden indeholder affiliates link.

Fødselsdagsboller

Jeg har længe gerne ville bage nogle boller som var velsmagende, lette og luftige samtidigt med at de også skulle være glutenfri, mælkefri og sødet naturligt. Har bagt mange forskellige variationer, men jeg er aldrig blevet 100% tilfreds. Indtil nu, hvor det er lykkedes mig at bage den perfekte fødselsdagsbolle, ihvertfald i min verden.

Find opskriften og læs om hvordan det lykkedes mig, på bloggen hos Urtekram lige her.

Fødselsdagsboller

Glutenfri Kiks

Det har været stille fra mig længe, men jeg har mange jern i ilden (lidt for mange) og et hemmeligt projekt, som jeg glæder mig til snart at dele med jer. Indtil da må I nyde disse sprøde glutenfri kiks. Ja, de er jo faktisk også æggefri, kornfri, mælkefri og naturligt søde og det gør dem bestemt ikke mindre lækre.

Mine unger elsker dem og det er virkeligt det ultimative kvalitetstempel.

Hvis du ligesom mig gerne vil sætte dit helt eget præg på dine kiks, kan du gøre det med disse smarte bogstaver.

Glutenfri Kiks

Sprøde Glutenfri Kiks

Giver ca. 30 stk.

Du skal bruge:

Gør sådan her:

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Kastanjemel kan have tendens til at klumpe sammen, så du kan med fordel sigte det i. Bland citronsaft, honning og kokosolie i og rør det let sammen med melet. Saml dejen med det kogende vand.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til den er ca. 3-4 mm. tyk. Skær eller stik kiks ud i den ønskede form og læg dem på en bageplade med bagepapir. Den overskydende dej rulles ud igen og sådan forsætter du, til du ikke har mere dej.

Bages i ca. 10 min ved 175 grader varmluft til de er gyldenbrune. Hold øje med dem, bagetiden varierer ift tykkelsen på dine kiks og din ovn. De skal ikke være helt sprøde når de kommer ud, så bliver de tørre. Lad dem afkøle helt på en bagerist, så bliver de helt sprøde.

Opbevares bedst i lufttæt beholder.

Glutenfri Kiks

Siden indeholder affiliates links.

Glutenfri brødsticks

Det har været stille her på bloggen et stykke tid. Jeg var så uheldig at få en parasit med hjem fra ferie i Spanien, der fuldstændig smadrede mit immunforsvar. Da jeg efter flere uges sygdom langtsom fik lyst til at spise og lave mad igen, har jeg været i fuld gang med at forberede mit kursus “Bag i harmoni” – det kan du læse mere om her.

Men det er også blevet til denne nye opskrift på lækre sprøde glutenfri brødsticks. Opskriften har jeg delt på øko-bloggen hos Urtekram – du finder den lige her. God bagelyst.

Glutenfri brødsticks

Frokostbrød

Mit favorit “rugbrød” er dette stenalderbrød som bl.a. er lavet på kastanjemel. Det minder meget om rugbrød, men da det jo ikke har set skyggen af ryg – eller andet korn – så har jeg valgt at kalde det FROKOSTBRØD. Du kan købe kastanjemel i Helsekosten og mange steder online, fx her.

Frokostbrød 2799x1572

Du skal bruge:

  • 5 æg, str. XL
  • 1 dl god olivenolie
  • 100 g mandelmel
  • 100 g kastanjemel
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g græskarkerner
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g hørfrø
  • 1,5 tsk havsalt

Gør sådan her:

Pisk æggene sammen i en skål og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen godt sammen i røremaskine eller med elpisker med dejkroge. Kom dejen i en smurt 1 liters rugbrødsform. Brødet bages i 45-60 min. ved 160 grader.

Tag brødet ud og lad det afkøle en smule, før du tager det ud af formen. Lad det afkøle helt, inden du skærer skriver af det.

Opbevares i køleskabet.

Frokostbrød 2041x2311

Siden indeholder affiliatelinks.

Croissanter, korn- og glutenfri

Selvom jeg er midt i min juice faste, synes jeg stadig at I skal forkæles med en rigtig lækker opskrift.

I får min opskrift på korn- og glutenfri croissanter. Nå ja, de er også uden sukker og hævemidler. Ønsker du dem uden smør, kan du erstatte det med kokosolie.

Croissant

Efter jeg havde bagt dem første gang, googlede jeg hvordan man bager klassiske croissanter. Til min store overraskelse fandt jeg ud af, at det faktisk er noget af det sværeste bagværk. Det har noget at gøre med, hvordan smørret skal rulles ud i dejen. Synes min fremgangsmåde er lige til, at gå til og resultatet er velsmagende og luftige croissanter – ja fristes til at kalde dem harmoniske croissanter.

Croissant ingredienserDu skal bruge:

 

 

Gør sådan her:

Bland mandelmel, kokosfibermel, loppefrøskaller, vaniljepulver og salt godt sammen i en skål. Bring vand og smør i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melblandingen tilsættes. Rør dejen godt sammen med en grydeske. Tilsæt dadelpuré og rør den godt ind i dejen. Slå 1 æg ud af gangen og rør godt ind i dejen. Læg dejen på et stykke bagepapir.

CroissantRul dejen ud til en stor cirkel mellem to stykker bagepapir til den er ca. 3 mm. tyk. Det kan godt være svært at rulle den helt rund. Så skærer du den bare rund med en skarp kniv og lægger dejen ind i midten og ruller den ind i dejen igen, som vist på billedet.

Skær 8 trekanter og rul forsigtet hver croissant sammen. Du kan med fordel gøre dine fingre våde, så er de lettere at rulle og flytte over på en bageplade med bagepapir.

Bages i ca. 45 min. ved 160 grader varmluft. Og lige en generel kommentar omkring bagetid og ovne. Ovne varmer forskelligt, selvom der nu fx står 160 grader. Så måske skal de bage lidt kortere eller længere tid hos dig. Hold øje med dem efter ca. 40 min. Åben ikke ovnen de første 40 min., så kan de falde sammen.

Croissant

Madpakkeboller

Endnu en variation over stenalderbrødet, er blevet til disse lækre madpakkeboller uden korn, mælk og sukker. De kan også med fordel bruges som burgerboller.

Madpakkeboller

Du skal bruge:

  • 100 g mandler
  • 150 g græskarkerner
  • 100 g solsikkekerner
  • 50 g sesamfrø
  • 4 æg str M/L
  • 25 g hørfrø
  • 10 g kakao eller carob
  • 1 dl god koldpresset olivenolie
  • 1 tsk havsalt

Gør sådan her:

Blend mandler, græskarkerner, solsikkekerner og sesamfrø til mel. Kom melet op i en skål og tilsæt hørfrø, kakao/carob og olie. Blend æggene og rør dem godt sammen med de øvrige ingredienser til en ens dej.

Form 8 boller med en våd grydeske og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Drys med fx sesam eller solsikkekerner.

Bages ved 160 grader i ca. 20 minutter.

Børnevenligt stenalderbrød

Jeg har igen været en tur på øko-bloggen hos Urtekram og giver mit bud på et børnevenligt stenalderbrød.Børnevenligt stenalderbrød

Opskriften har været længe undervejs, fordi jeg ønskede at finde den helt rigtige konsistens og smag. Brødet minder meget om rugbrød i konsistensen og jeg er ganske tilfreds med resultatet.

Du finder opskriften her.

 

Valnøddeboller

Brød er i min optik det sværeste at lave med succes når det er uden korn, sukker og mælk. Mange af de stenalderbrød der efterhånden findes er gode, men også ret tunge. Mine børn nægter ihvertfald at spise det. Derfor er jeg også bare super glad for disse valnøddeboller. De er dejlig milde, lette og luftige – vigtigst af alt, så kan mine børn lide dem 🙂

Hvis du ikke er til valnød, kan du fx bruge hasselnødder i stedet.

Valnøddeboller

Du skal bruge:

  • 150 g mandler
  • 50 g valnødder (kan erstattes af fx hasselnødder)
  • 75 g solsikkekerner
  • 25 g hørfrø
  • 20 g loppefrøskaller
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk havsalt
  • 65 g iranske dadler uden sten
  • 2 dl soyamælk eller mandelmælk
  • 50 g kokosolie
  • 4 økologiske æg str. M/L
  • 80 g valnødder (kan erstattes af fx hasselnødder)
  • Æg til pensling

ValnøddebollerGør sådan her:

Mandler, 50 g valnødder, solsikkekerner og hørfrø blendes til en fin mel. Melet kommes i en skål og blandes med loppefrøskaller, kardemomme og havsalt.

Kokosolie, dadler og soyamælk blendes godt sammen og røres i melet, gerne med en håndmikser med dejkroge.

Hak de 80 g valnødder groft. Personligt foretrækker jeg at halvere valnødderne, men hvis mine unger skal have bollerne, skal de hakkes finere.

Slå æggene ud i en skål og pisk dem hvide og luftige, gerne i mindst 3 minutter.

Vend æggeskummet forsigtigt ind i dejen. Det tager lidt tid før dejen er ensartet. Rør de groft hakkede valnødder i.

Lad dejen stå i ca. 10 minutter, før du former 12 boller med en spiseske og sætter dem på en bageplade. Bollerne pensles med sammenpisket æg og bages i ca. 25-30 min. ved 160 grader varmluft. Skær en bolle over og tjek om de er gennembagt før du tager dem ud.

Opbevares bedst i brune papirsposer.

Du finder også denne opskrift i min kogebog “Fødselsdag i harmoni” – læs mere om bogen her.

Valnøddeboller