Velkommen til MAD I HARMONI og mit “harmoniske” køkken. Her laver jeg sundt og nærende mad med naturlige ingredienser.
Jeg siger JA TAK til:
- Grøntsager og frugt
- Kød, fisk og fjerkræ
- Gode koldpressede olier
- Smør og æg
- Bælgfrugter
- Nødder, frø og kerner
- Gede- og fåreoste
- Økologi
Omvendt siger jeg NEJ TAK til:
- Sukker herunder også diverse siruper, Birkesød, Sukrin, stevia mv.
- Komælk
- Gluten
- E-numre
- Kunstige sødemidler
- Forarbejdede fødevarer
Hvem er så kvinden bag tastaturet?
Jeg hedder Flora Cornelia, er kreativ i hver en celle i min krop. At lave mad og udvikle opskrifter er ren meditation for mig. På mit CV kan jeg bl.a. skrive revisor, projektleder og økonomichef. Min livsproces har dog ført mig i en helt anden retning, hvilket fx har betydet at jeg har uddannet mig til Life Coach hos Mindjuice, Holistisk Detox Coach hos Pernille Damore og Samtaleterapeut og Healingsmassør hos Kilden.
Jeg bor på Amager sammen med mine to dejlige unger, Bastian fra 2008 og Maja fra 2010.
Hvorfor hedder bloggen MAD I HARMONI?
Faktisk vil det kræve at jeg fortalte hele min lange og meget komplicerede livshistorie, for at svare på det spørgsmål – i stedet får du her den korte version.
Først og fremmest hedder bloggen MAD I HARMONI, fordi den mad du finder her på bloggen, er mad i harmoni med MIG. Mad som jeg kan mærke er med til at nære, styrke og opbygge MIN krop. Dernæst fordi det at lave opskrifterne, få ideerne og lave maden er som ren meditation – ja faktisk en form for terapi for mig. Både det at lave maden og spise den, skaber harmoni i mig. Så langt jeg kan huske tilbage i mit liv, har jeg haft et forskruet forhold til mad og en dag her i 2013 faldt det hele på plads for mig.
Mød mig også…
På min hjemmeside Flora Cornelia.