Lækre og sunde påskeæg, lyder det som en usandsynlig kombination?

Så skulle du prøve mine påskeæg uden sukker, kunstige sødemidler og mælk. En kerne af blød nougat, omgivet af marcipan og overtrukket med chokolade udgør en himmerisk mundfuld, efterfuldt af nydelse og god samvittighed.

Påskeæg

Du skal bruge:

Marcipan

  • 200 g mandler
  • 170 g iranske dadler uden sten

Blød nougat

Overtrækschokolade

Ideer til pynt

  • Frysetørrede bær
  • Frysetørrede rabarber
  • Mandelsplinter
  • Hakkede pistacienødder eller andre nødder
  • Kokosmel
  • Kakaonibs

Påskeæg

Gør sådan her:

Marcipan

Blend mandlerne til mel. Bruger du en foodprocessor tilsætter du herefter alle dadlerne på engang og rører sammen til en god fast marcipan. Bruger du en blender kan du med fordel tilsætte et par dadler af gangen til du har en ensartet marcipanmasse. Stilles på køl.

Marcipanen bliver en del mørkere end traditionel sukker marcipan pga. dadlerne. Du kan vælge at bruge smuttede mandler, men det er ikke meget marcipanen bliver lysere og smagen påvirkes ikke af det.

Blød Nougat

Lægger der olie øverst i din hasselnøddesmør, rører du det godt rundt inden det kommes i en blender med de øvrige ingredienser. Blendes til  en blød nougat masse. Stilles på køl, meget gerne i fryseren, så bliver den lettere at arbejde med når du skal lave æggene.

Både marcipan og nougat kan med fordel forberedes dagen før.

Påskeæg

PåskeægJeg kan bedst lide at påskeæggene er ca. 2-3 cm lange og 1,5 cm. brede – bare sådan ca. Så svarer det til 1-2 mundfulde. Du kan selvfølgeligt lave dem i lige præcist i den størrelse du ønsker. Hvis du ønsker “min” størrelse, deler du marcipanen i ca 35 stykker. Hvert stykke trykkes fladt. Læg et stykke nougat i midten og pak det godt ind. Formes til et påskeæg. Når du har lavet alle æggene, stilles de i fryseren, mens du tilbereder overtrækschokoladen.

Overtrækschokolade

Smelt kakaosmør i et vandbad. Tilsæt kakaopulver, dadelpuré og vaniljepulver  og rør godt rundt. Dadelpuréen skal have stuetemperatur eller varmere. Så er den lettest at røre ind i chokoladen.

Når chokoladen er klar, dyppes æggene heri og drysses straks med pynt, da chokoladen stivner hurtigt. Sørg for at røre rundt i overtrækschokoladen undervejs, da den ellers har tendens til at dele sig i en tynd og tyk del pga. dadelpuréen. Når du er færdig med alle æggene, sættes de på køl indtil servering. 

Du kan godt lave æggene af ren marcipan, hvorimod jeg synes at nougaten bliver for blød, hvis du kun laver dem med ren nougat. Du kan også bruge en hasselnød eller mandel som fyld, det er kun fantasien der sætter grænser.

GOD PÅSKE

 

Påskeæg

1 Comment on Påskeæg

  1. Hej Jeanette. Jamen altså, de er bare SÅ gode de påskeæg her. Jeg er nærmest blevet berømt
    her i bebyggelsen over dem, en nabo havde aldrig smagt så lækre påskeæg før. De synes jeg er dygtig, men det er jo dig der er det <3. Jeg kom lakrids pulver i nogen af dem, det var også godt. Jeg er særligt glad for nougaten, den kan jeg spise ren.
    Men jeg havde lidt problemer med overtrækschokoladen, da jeg ikke havde fået købt kakaosmør, valgte jeg at bruge resten af overtrædschokoladen fra nogle kanelsnegle, men da jeg synes den rå 100% chokolade er for bitter, ville jeg komme noget dadelpure i, men det ku' man ikke, det blev til en tyk grød, så nu står jeg med en MEGET dyr og fornem tyk, stivnet masse, so selvfølgelig skal bruges til et eller andet. Har du et forslag? Det er 100% chokolade, Creamet cocnut og lidt dadelpure, det smager skønt, men er for kraftigt til Trøfler synes jeg, eller jeg kan vist ikke så godt li' Trøfler. Kh. Pernille

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.