Sundt slik

Frugtlæder

Frugtlæder eller skulle vi kalde det for tørret frugtmos? Det er ihvertfald det, det er. Min datter kalder dem dog for kruseduller. Uanset hvad så er frugtlæder sundt slik og et super alternativ til slik fyldt med e-numre og sukker.

Super let at lave og du kan bruge de fleste frugter og alle slags bær. Prøv fx kombination af æble/kanel, pære/ingefær eller ananas/mynte. På billedet har jeg lavet en slags med jordbær og en med blåbær.

Frugtlæder

Du skal bruge:

  • 400 g friske/frosne bær eller frugt
  • 5 dadler uden sten (hvis du bruger en meget sød frugt, kan dadler undlades)
  • 1 dl vand
  • Evt krydderi
  • Kokosolie

Gør sådan her:

Kom bær/frugter op i en gryde sammen med vand og dadler. Lad det koge op og derefter småsimre i ca. 10 min. Blendes herefter til en ensartet masse. Friske bær behøver ikke koges først, de kan med det samme blendes med vand og dadler.

Kom bagepapir på en bageplade. Smør bagepapiret med et meget tyndt lag kokosolie. Fordel frugt/bær-massen ud på bagepapiret i et tyndt lag med en dejskraber.

Tørres i ovnen ved 75 grader varmluft i  6-8 timer. Kig dog til det undervejs, da tykkelsen på frugtlæderet og den enkelte ovn kan få tørretiden til at variere meget. Frugtlæderet er færdigt når overfladen er tør og fast. Kan du ikke let fjerne det fra bagepapiret, er det ikke færdigt endnu.

Frugtlæder

Lad frugtlæderet køle helt af og brug en saks til at klippe strimler. Klipper du på den lange side, får du logisk nok de største ruller. Hvis de har svært ved at forblive rullet sammen, så bind en bomuldsnor om dem. Opbevares i en lufttætbeholder i køleskabet.

Overrask ungerne ved at give et par stykker med i madpakken.

Frugtlæder

Påskeæg

Lækre og sunde påskeæg, lyder det som en usandsynlig kombination?

Så skulle du prøve mine påskeæg uden sukker, kunstige sødemidler og mælk. En kerne af blød nougat, omgivet af marcipan og overtrukket med chokolade udgør en himmerisk mundfuld, efterfuldt af nydelse og god samvittighed.

Påskeæg

Du skal bruge:

Marcipan

  • 200 g mandler
  • 170 g iranske dadler uden sten

Blød nougat

Overtrækschokolade

Ideer til pynt

  • Frysetørrede bær
  • Frysetørrede rabarber
  • Mandelsplinter
  • Hakkede pistacienødder eller andre nødder
  • Kokosmel
  • Kakaonibs

Påskeæg

Gør sådan her:

Marcipan

Blend mandlerne til mel. Bruger du en foodprocessor tilsætter du herefter alle dadlerne på engang og rører sammen til en god fast marcipan. Bruger du en blender kan du med fordel tilsætte et par dadler af gangen til du har en ensartet marcipanmasse. Stilles på køl.

Marcipanen bliver en del mørkere end traditionel sukker marcipan pga. dadlerne. Du kan vælge at bruge smuttede mandler, men det er ikke meget marcipanen bliver lysere og smagen påvirkes ikke af det.

Blød Nougat

Lægger der olie øverst i din hasselnøddesmør, rører du det godt rundt inden det kommes i en blender med de øvrige ingredienser. Blendes til  en blød nougat masse. Stilles på køl, meget gerne i fryseren, så bliver den lettere at arbejde med når du skal lave æggene.

Både marcipan og nougat kan med fordel forberedes dagen før.

Påskeæg

PåskeægJeg kan bedst lide at påskeæggene er ca. 2-3 cm lange og 1,5 cm. brede – bare sådan ca. Så svarer det til 1-2 mundfulde. Du kan selvfølgeligt lave dem i lige præcist i den størrelse du ønsker. Hvis du ønsker “min” størrelse, deler du marcipanen i ca 35 stykker. Hvert stykke trykkes fladt. Læg et stykke nougat i midten og pak det godt ind. Formes til et påskeæg. Når du har lavet alle æggene, stilles de i fryseren, mens du tilbereder overtrækschokoladen.

Overtrækschokolade

Smelt kakaosmør i et vandbad. Tilsæt kakaopulver, dadelpuré og vaniljepulver  og rør godt rundt. Dadelpuréen skal have stuetemperatur eller varmere. Så er den lettest at røre ind i chokoladen.

Når chokoladen er klar, dyppes æggene heri og drysses straks med pynt, da chokoladen stivner hurtigt. Sørg for at røre rundt i overtrækschokoladen undervejs, da den ellers har tendens til at dele sig i en tynd og tyk del pga. dadelpuréen. Når du er færdig med alle æggene, sættes de på køl indtil servering. 

Du kan godt lave æggene af ren marcipan, hvorimod jeg synes at nougaten bliver for blød, hvis du kun laver dem med ren nougat. Du kan også bruge en hasselnød eller mandel som fyld, det er kun fantasien der sætter grænser.

GOD PÅSKE

 

Påskeæg

Banan Choko Is

Banan svøbt i den blødeste choko drysset med let syrlig ananasfrugtkrymmel, så har du en super lækker is til weekendforkælelse med god samvittighed. Ingen sukker, kunstige sødemidler, e-numre eller mælk.

Stort hit hos små som store.

Banan choko is

Ret Dessert, Is

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Del bananerne i to og sæt dem på pinde. Stilles i fryseren et par timer. Dyb på i choko latten og drys med ananas-frugtkrymmel. Spises med det samme eller kommes i fryseren til de skal spises.
    Du kan erstatte frugtkrymmel med kokosmel, finthakkede nødder, frysetørrede jordbær eller hindbær. Eller måske lakridspulver?
Keyword Naturlig sød