Skønne chokoladekugler med forskelligt overtræk, så hver kugle i sig selv giver en helt unik smagsoplevelse og er en himmelsk mundfuld.
Du skal bruge:
Kugler
Giver ca. 100 stk.
- 50 g rå kakao uden sukker
- 150 g koldpresset kokosolie
- 150 g mandler
- 150 g cashewnødder (uden salt)
- 300 g iranske dadler uden sten
Overtræk
Jeg har her trillet kuglerne i:
- Frysetørrede hindbær, pulveriserede og stykker
- Frysetørrede pulveriserede blåbær
- Kokosmel
- Rå lakridsrodspulver fra Johan Bülow
Du kan købe frysetørrede bær hos Krydderiet.com og i deres butik i Torvehallerne. Jeg har også set at Svansø laver nogle, som bl.a. forhandles hos Superbest. Jeg har brugt den rå lakridspulver fra Johan Bülow, som giver en meget kraftig smag af lakrids. Du kan også vælge deres fine lakridspulver eller den fra Urtekram. Begge lakridstyper går rigtig godt sammen med chokoladekuglerne.
Gør sådan her:
Mandler og cashewnødder blendes til en let grov mel. Tag melet op. Fjern stenene fra dadlerne og blend dem sammen med kokosolien til en ensartet masse. Tilsæt kakao og mel og blend til massen hænger godt sammen. Du kan istedet ælte massen sammen med hænderne, hvis det er for hårdt for din blender/foodprocessor.
Stil massen i køleskabet 20-30 min. så er den lettere at trille og sviner mindre. Tril runde kugler som efterfølgende trilles i det overtræk du ønsker. Stilles i køleskabet min. 30 min. før de serveres og nydes.
Opbevares i køleskabet.
Det ser gott ut!
Hur mycket kakao skal der i? 🙂
Kære Sonya
Tak fordi du var opmærksom, det var lige smuttet. Jeg har nu tilføjet mængden af kakao i opskriften.
Kærligst
Flora
Tack! 🙂
Gläder mig till att lave dem till en speciell vän i weekenden.
Så lækre, har lavet dem i flere år nu. Men tænkte på, hvor længe kan de mon holde sig?
Hvor lyder det dejligt, jeg er også selv meget begejstret for dem. Opbevaret på køl kan de mindst holde sig 14 dage og længere vil jeg tro. De plejer at forsvinde hos os hurtigere end 14 dage 🙂
Kærligst
Flora