Tundip er et hit! Indeholder masse af protein, gode fedtstoffer og er den perfekte partner til rå grøntsagsstænger. Genialt til mellemmåltid, til picnic, som snack og ikke mindst, så spiser mine børn mange grøntsager når de serveres med tundip.
Basen er tun, æg, mayo og olie. Så kan du ellers tilsætte fx. kapers, sennep, citron osv. Opskriften her er min favorit kombination.
Du skal bruge:
- 1 ds tun i olie
- 10 g kapers
- Saften fra ½ citron
- 1 hårdkogt æg
- 150 g mayonnaise, hjemmelavet eller køb en uden sukker og E-numre
- 50 g rapsolie (den fra Lehnsgaard er min favorit)
- 1 tsk Dijon sennep med top (vælg en uden sukker og E-numre)
- Havsalt
- Kværnet peber
Gør sådan her:
Alle ingredienser blendes til en cremet dip. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. mere sennep hvis du ønsker en stærkere dip.
Serveres med stave af fx. gulerødder, peberfrugter, agurker, fennikel og blegselleri.
Kan man stole på at olien som tunen er i er god?
Kh Kirsten