Forretter og Snacks

Glutenfri Kiks

Det har været stille fra mig længe, men jeg har mange jern i ilden (lidt for mange) og et hemmeligt projekt, som jeg glæder mig til snart at dele med jer. Indtil da må I nyde disse sprøde glutenfri kiks. Ja, de er jo faktisk også æggefri, kornfri, mælkefri og naturligt søde og det gør dem bestemt ikke mindre lækre.

Mine unger elsker dem og det er virkeligt det ultimative kvalitetstempel.

Hvis du ligesom mig gerne vil sætte dit helt eget præg på dine kiks, kan du gøre det med disse smarte bogstaver.

Kiksene indeholder bl.a. kokosolie og er du i tvivl om hvilken kokosolie du skal vælge og om det overhovedet er sundt for dig, kan du læse meget mere her. Min favorit er denne her fra Bio Planete, fordi det er en koldpresset økologisk jomfruolie, jeg synes den har en god smag og så bruger jeg glassene bagefter til opbevaring af mel mm.

Glutenfri Kiks

Sprøde Glutenfri Kiks

Giver ca. 30 stk.

Du skal bruge:

Gør sådan her:

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Kastanjemel kan have tendens til at klumpe sammen, så du kan med fordel sigte det i. Bland citronsaft, honning og kokosolie i og rør det let sammen med melet. Saml dejen med det kogende vand.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til den er ca. 3-4 mm. tyk. Skær eller stik kiks ud i den ønskede form og læg dem på en bageplade med bagepapir. Den overskydende dej rulles ud igen og sådan forsætter du, til du ikke har mere dej.

Bages i ca. 10 min ved 175 grader varmluft til de er gyldenbrune. Hold øje med dem, bagetiden varierer ift tykkelsen på dine kiks og din ovn. De skal ikke være helt sprøde når de kommer ud, så bliver de tørre. Lad dem afkøle helt på en bagerist, så bliver de helt sprøde.

Opbevares bedst i lufttæt beholder.

Glutenfri Kiks

Siden indeholder affiliates links.

Glutenfri brødsticks

Det har været stille her på bloggen et stykke tid. Jeg var så uheldig at få en parasit med hjem fra ferie i Spanien, der fuldstændig smadrede mit immunforsvar. Da jeg efter flere uges sygdom langtsom fik lyst til at spise og lave mad igen, har jeg været i fuld gang med at forberede mit kursus “Bag i harmoni” – det kan du læse mere om her.

Men det er også blevet til denne nye opskrift på lækre sprøde glutenfri brødsticks. Opskriften har jeg delt på øko-bloggen hos Urtekram – du finder den lige her. God bagelyst.

Glutenfri brødsticks

Tunmousse

Denne tunmousse er baseret på den gode gamle klassiske fra Arla – dog med et par småjusteringer. Den er virkelig lækker og kan med fordel serveres sammen med mine madpakkeboller.

Tunmousse

Du skal bruge:

  • 2 dåser tun i olie
  • 120 g blødt øko smør
  • 1 dl fåreyoghurt eller soya yoghurt (Den økologiske fra Alpro eller Sojade er uden sukker)
  • Saften fra ½-1 citron
  • Havsalt
  • Peber

Gør sådan her:

Kom alle ingredienser i en skål og rør dem godt sammen med en elpisker. Smag til med havsalt, peber og citron.

Stilles i køleskabet til moussen har sat sig. Server sammen med en masse gnavegrønt, stenalderbrød eller madpakkeboller.

Tunmousse

Snacks til polterabend

Jeg har været til polterabend hos min skønne veninde Nanna. Jeg stod for eftermiddags snacks som vi skulle spise på Amager Strandpark. Vi først skulle spise aftensmad kl. 20 og før det, en time til afrikansk dans. Derfor valgte jeg nogle snacks der er “lette”, men stadig mætter, som er god “fingermad” og en kombination af sundt, salt og sødt.

Polterabend snacks

Valget faldt på:

Klik på link for at komme til opskrifterne.

Mini-pizza

Mini-pizzaerne her er super gode til madpakken, picnic, buffet og et hit hos børn. Bunden er lavet på samme dej som mine pitabrød og pizzasnegle.

Mini pizzaer

Som topping bruger jeg altid enten Urtekrams koncentrede tomatpuré eller mosede tomater. Herefter topper jeg med fint revet Manchego ost (spansk fåreost – jeg køber i Netto). Herpå kan du komme dine yndlingstoppings. På billedet har jeg brugt kalkunbacon, lidt Roquefort og tørret oregano.

Du skal bruge:

Bunde

Ca. 30 stk.

  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 100 g mandler
  • 30 g loppefrøskaller
  • 2 tsk havsalt
  • 4 dl vand
  • 40 g økologisk smør

Gør sådan her:

Blend mandler og kerner til mel, brug evt. en kaffekværn. Bland melet med loppefrøskaller og salt. Bring smør og vand i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melet tilsættes. Rør kraftig med en grydeske, til dejen er ensartet. Lad dejen stå 5-10 min. mens du river Manchegoosten på et rivejern.

Rul dejen ud, evt. mellem to stykker bagepapir, så det passer med et stykke bagepapir. Stik pizzabunde ud med fx. et glas og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Forbages i 15 min. ved 175 grader varmluft. Laver du en større pizza, så forbag gerne i 20-25 min. Du kan også vælge at stoppe her og lave mini pitabrød 😉 Så skal du blot forlæge bagetiden med ca. 5 min.

Udstik mini pizza

Bundene er nu klar til tomat, ost og dit yndlingsfyld. Bages færdig i 15. min ved 175 grader varmluft til osten er smeltet og bunden sprød i kanten.

Tundip med grøntsagsstave

Tundip er et hit! Indeholder masse af protein, gode fedtstoffer og er den perfekte partner til rå grøntsagsstænger. Genialt til mellemmåltid, til picnic, som snack og ikke mindst, så spiser mine børn mange grøntsager når de serveres med tundip.

Basen er tun, æg, mayo og olie. Så kan du ellers tilsætte fx. kapers, sennep, citron osv. Opskriften her er min favorit kombination.

Tundip

Du skal bruge:

  • 1 ds tun i olie
  • 10 g kapers
  • Saften fra ½ citron
  • 1 hårdkogt æg
  • 150 g mayonnaise, hjemmelavet eller køb en uden sukker og E-numre 
  • 50 g rapsolie (den fra Lehnsgaard er min favorit)
  • 1 tsk Dijon sennep med top (vælg en uden sukker og E-numre)
  • Havsalt
  • Kværnet peber

Gør sådan her:

Alle ingredienser blendes til en cremet dip. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. mere sennep hvis du ønsker en stærkere dip.

Serveres med stave af fx. gulerødder, peberfrugter, agurker, fennikel og blegselleri.

Salte mandler

Super nem og lækker snack.

Salte mandler

Du skal bruge:

  • 135 g groft salt
  • 400 g mandler
  • 4 dl kogende vand

Gør sådan her:

Opløs saltet i det kogende vand og tilsæt mandlerne. Lad dem stå tildækket i 30 min. Mandlerne dryppes af i en sigte og fordeles på en bageplade. Bag mandlerne i 20 min. ved 150 grader varmluft. Kan serveres både lune og kolde.