Sorbet

Loveis

Det er sommer og mine børn vil allerhelst have is hver dag, og når det er mors hjemmelavede, så får de lov 🙂

Jeg har fundet på et navn til alle de forskellige skønne hjemmelavede is af frugt og bær, uden sukker og kunstige sødemidler og fyldt med naturens søde og farve: 

Loveis

Synes navnet ligger godt i munden – ligesom isene – og så er det bare en kærlighederklæring til min og mine børns kroppe af spise is tilberedt med kærlighed og fyldt med vitaminer. Jeg har oprettet en kategori der hedder Loveis, så der er nemt og hurtigt at finde opskrifter herpå, se f.eks. opskrift på nemme bananis, lækker jordbær/hindbær sorbet og lakridsis.

Jeg har forskellige isforme, bl.a. disse fra Rice som er mine favoritter. De er uden al mulig kemi og de har en fin lille “opsamlingsskål”, der gør at isen ikke drypper.Rice isforme

Jeg bruger også træpinde, som jeg køber hos Panduro Hobby.

Træpinde

Jeg er så heldig at have en ismaskine med kompressor, det betyder at den både fryser og rører isen samtidigt. Giver en virkelig lækker og cremet is. 

Ismaskine

Jordbær/hindbær sorbet

Jordbær-hindbær sorbetDu skal bruge:

  • 4 dl jordbær, friske eller fra frost
  • 2 dl hindbær, friske eller fra frost
  • 1,5 dl æblejuice, uden sukker og ikke fra koncentrat
  • 10 friske dadler uden sten
  • 2,5 dl æblejuice, uden sukker og ikke fra koncentrat
  • 2 æggehvider, jeg bruger fra økologiske æg, brug pasteuriserede hvis du har det bedst med det.

Gør sådan her:

Bær, dadler og 1,5 dl. æblejuice kommes i en grydes og koges ca. 20 min. Tilsæt 2,5 dl. æblejuice og blend til en ensartet masse, gerne med en stavblender. Stil i køleskabet, til det er helt afkølet.

Massen røres i ismaskine til den begynder at fryse. Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Fyrses færdigt i ismaskine.

Server fx. med kakaonibs eller frysetørrede hindbær.