Pizza

Sprød pizza

Jeg har fundet hemmeligheden der sikrer sprød pizza, HVER GANG. Også selvom du bager korn- og glutenfrit.

Sprød pizza

Det skal siges, at det ikke er mig der har opfundet hemmeligheden eller en ny opskrift, men fik et tip af en af mine nyhedsbrevslæsere. Hun skrev til mig:

“Jeg har selv STOR gavn af at bage på jern, der ligesom giver bagværket lidt ekstra. Både i hæveevne og skorpe. Jeg kan varmt anbefale http://www.bagesten.dk hvor man kan købe et sæt. Jernet passer i de fleste ovne og “spaden” passer perfekt, så man kan lave boller etc.”

Straks gik jeg ind på bagesten.dk, og så hvordan stenen virker ved almindelig hvedemels pizza. Det så lovende ud og jeg måtte straks afprøve dens effekt på mine korn- og glutenfri pizzaopskrifter. Er virkelig spændt på resultatet, da jeg jo heller ikke bruger hævemidler i mine opskrifter.

To dage efter kom posten med en meget tung pakke, indeholdende en bagesten af jern og en spade i aluminium.

pizza-og-bagesten-i-jern-samt-broed-spade-2014

Det første jeg tester er min “grove” pizza. Vælger den, fordi det er den som er sværrest at få sprød. Normalt skal denne pizza forbages i ca. 25 min og når der er kommet fyld på, skal den bage færdig i ca. 15 min. Det giver en nogenlunde sprød pizza, men det bliver bedst hvis den får tid til at sætte sig og den kan være svær at få sprød i midten.

Jeg vælger den ultimative test af stenen og dropper forbagningen. Sætter min pizza med fyld ind på den varme sten og bager den ca. 15 min. ved 200 grader (OBS: bagetid kan variere fra ovn til ovn og tykkelsen på din pizzabund, har selvfølgeligt også betydning for bagetiden).

Bagestenen har virkelig bestået testen. Pizzaen er jævn sprød, med sprøde kanter og kan let håndholdes.

Da jeg derefter testede stenen på mine lyse pizzabunde bragte det mig direkte til pizzahimlen.

Du finder opskriften på pizzaen lige her. Fyldet denne gang var tomatsauce, revet Manchego ost, kalkunbacon, champignon og gul peber.

Det fungere rigtig godt med aluminiumsspaden. Jeg ruller dejen ud på et stykke bagepapir, som jeg flytter over på spaden. Med en gaffel prikker jeg huller i pizzabunden, før fyldet kommer på. Spanden gør det let at få pizzaen ind i ovnen og ud igen efter den har bagt i ca. 15-20 min. på den varme sten. Herefter er det blot at sætte tænderne i din sprøde pizza og nyde den.

Bagestenen er helt sikkert kommet for at blive i mit køkken. Jeg har også har stor glæde af at bage mine glutenfri brødsticks og rodfrugtefrittere  på stenen og skal helt sikkert afprøve flere ting på det. Nogen gange er det rigtige udstyr bare afgørende for det gode resultat.

Læs meget mere om hvordan du bruger bagestenen lige her.

Sprød pizza

Siden indeholder affiliatelinks.

Mini-pizza

Mini-pizzaerne her er super gode til madpakken, picnic, buffet og et hit hos børn. Bunden er lavet på samme dej som mine pitabrød og pizzasnegle.

Mini pizzaer

Som topping bruger jeg altid enten Urtekrams koncentrede tomatpuré eller mosede tomater. Herefter topper jeg med fint revet Manchego ost (spansk fåreost – jeg køber i Netto). Herpå kan du komme dine yndlingstoppings. På billedet har jeg brugt kalkunbacon, lidt Roquefort og tørret oregano.

Du skal bruge:

Bunde

Ca. 30 stk.

  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 100 g mandler
  • 30 g loppefrøskaller
  • 2 tsk havsalt
  • 4 dl vand
  • 40 g økologisk smør

Gør sådan her:

Blend mandler og kerner til mel, brug evt. en kaffekværn. Bland melet med loppefrøskaller og salt. Bring smør og vand i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melet tilsættes. Rør kraftig med en grydeske, til dejen er ensartet. Lad dejen stå 5-10 min. mens du river Manchegoosten på et rivejern.

Rul dejen ud, evt. mellem to stykker bagepapir, så det passer med et stykke bagepapir. Stik pizzabunde ud med fx. et glas og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Forbages i 15 min. ved 175 grader varmluft. Laver du en større pizza, så forbag gerne i 20-25 min. Du kan også vælge at stoppe her og lave mini pitabrød 😉 Så skal du blot forlæge bagetiden med ca. 5 min.

Udstik mini pizza

Bundene er nu klar til tomat, ost og dit yndlingsfyld. Bages færdig i 15. min ved 175 grader varmluft til osten er smeltet og bunden sprød i kanten.