Konkurrencer og Give-Away

Hindbærtærte

Måske kender du Nana Frolov Christensen? Hun vandt i 2012 “Den store bagedyst” på DR1 og hvad du måske ikke ved, så har hun en bachelor i Fødevarer, Ernæring og Sundhed.

Hun har nu udgivet bogen “Søde sunde sager, uden gluten, mælk og sukker” som er hendes bud på, hvordan vi kan bage sundere, men stadig søde, smukke og velsmagende sager. Hendes fokus i bogen er at give hele kageoplevelsen med, også selvom ingredienserne ser lidt anderledes ud.

Hindbærtærte

Bogen indeholder en introduktion omkring valg af ingredienser, når du fravælger gluten, komælk og det hvide sukker. Opskrifterne er opdelt efter de fire årstider og hver opskrift er påsat en eller flere af etiketterne;

  • Veganer
  • Ekstra blodsukkervenlig
  • Fiberrig
  • Uden mælkeprodukter
  • Glutenfri

Bogen indeholder i alt 46 opskrifter på kager, is, småkager, drikke, chokolader mm. – alt sammen ledsaget af meget smukke og inspirerende billeder. Det er tydeligt at se at det er en erfaren og passioneret kagebager der står bag opskrifterne og personligt glæder mig til at afprøve mange af opskrifterne.

Det eneste jeg vil “sætte en finger på” er, at det ikke er alle opskrifter der lever op til “uden gluten, sukker og mælk”, hvilket jeg personligt troede var tilfældet på baggrund af bogens titel. Men er du, ligesom mig, vandt til at undlade disse ingredienser, vil jeg mene at det er forholdvis let at justere opskrifterne.

Flere opskrifter indeholder også bagepulver, hvilket jeg heller ikke bruger i mine opskrifter. Når det så er sagt, elsker jeg at de ingredienser der bruges igennem hele bogen, er ting du mere eller mindre kan gå ud at købe i dit lokale supermarked.

Jeg har fået lov til at dele en opskrift fra bogen med jer og at udlodde et eksemplar af bogen til en heldig vinder. Læs sidst i indlægget hvordan du vinder bogen.

Mit valg faldt på “Hindbærtærte med bagt og sprød bund” – hvilket viste sig at være et virkelig lækkert valg. Jeg måtte tilsætte 50 g dadler ekstra til tærtebunden for at få den til at hænge sammen. Ligesom jeg i kakaocremen bruget 1 dl mandelmælk i stedet for de angivne 2 tsk. Men hold nu op hvor er kakaocremen bare en lækkerbisken. Anbefaler dig at bruge en foodprocessor til at blende dadlerne, da selv en meget kraftig blender vil komme på overarbejde med de tørrede dadler.

Tærten var let at lave og det var let for mig at lave de småjusteringer der var brug for. Jeg fik dog bagt den lidt for længe, så hold godt øje med den i ovnen og tag den ud, når den har fået farve.

På trods af den lidt for lange bagetid, var mit færdige resultat en meget sprød tærtebund, med en lækker og fløjsblød kakaocreme der perfekt ledsages af de søde, syrlige, friske bær.

Bogen siger der er til 10-12 personer, jeg vil dog mene det passer bedre med 8 personer. Opskriften kommer her…

Hindbærtærte med bagt og sprød bund

En tærte på 22 cm til 10-12 personer

Du skal bruge:

TÆRTEBUND
150 g cashewnødder
150 g mandler
150 g tørrede dadler, udstenede
1 knivspids salt
50 g kikærtemel

KAKAOCREME
250 g tørrede dadler, udstenede
75 g mandelsmør
2 tsk mandelmælk
20 g rå kakaopulver
2 tsk vaniljepulver

FYLD
300 g friske hindbær

Gør sådan her:

TÆRTEBUND
Forvarm ovnen til 175 grader. Smør en tærteform på 22 cm ganske let med kokosolie. Blend nødder og mandler til fint mel. Sæt nøddemelet til side. Blend dadlerne til helt fin mos sammen med salt. Ælt nøddemelet i daddelmassen lidt efter lidt sammen med kikærtemelet, til det er en jævn dej. Rul dejen ud mellem to ark bagepapir til en cirkel på 25 cm, og læg den i tærteformen. Pres til i kanterne, og kør til sidst hen over kanten med en kagerulle, så kanten bliver helt skrap. Prik med en gaffel, så bunden ikke rejser sig under bagningen. Bag tærtebunden i 20 min, til den har fået lidt farve. Lad kagen køle af på en rist.

KAKAOCREME
Blend dadlerne sammen med mandelsmør og mandelmælk. Tilsæt kakao og vanilje lidt efter lidt, til det bliver en blød creme. Fyld cremen i den afkølede tærtebund.

FYLD
Skyl hindbærrene og lad dem dryppe af i en sigte. Fordel bærrene over kakaocremen på tærten.

Hindbærtærte

Vind “Søde Sunde Sager” af Nana Frolov Christensen

Alt hvad du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg og give det et like nedenfor, så deltager du i lodtrækningen om bogen. Der kan godt gå noget tid før din kommentar vises, da den skal godkendes først. Din deltagelse er registreret, når du har trykket på “Post Comment”.

  1. juli trækker jeg en tilfældig vinder, som får bogen til en værdi af 249,95 kroner.

Vinder du, får du besked via email og dit navn offentliggøres her på bloggen.

Jeg har ingen økonomiske interesser i de ting jeg udlodder.

Sidste frist for at deltage er søndag den 6. juli kl. 23.59.

Drop vægten

Drop vægten forsideMandag den 19. maj udkom bogen “Drop vægten” skrevet af Hans-Henrik Nielsen og Michael Kragh Knudsen. Du får her min anmeldelse af bogen samt muligheden for at vinde dit helt eget eksemplar af bogen inkl. 2 måneders gratis online hjælp fra et panel af kost- og træningsvejledere, stressterapeuter og livsstilscoaches samt adgang til opskrifter, kostplaner og et univers af motivationsværktøjer.

Inden jeg begyndte at læse bogen, var jeg allerede meget positivt stemt og ikke mindst forventningsfuld pga. af bogens titel. Jeg er nemlig tilhænger af at vi allesammen bogstaveligt talt tager vores badevægt og smider den af h…. til og i stedet begynder at forholde os til, hvordan vi har det i vores kroppe og at sundhed handler om meget mere end hvad der står på badevægten.

Bogens udgangspunkt på er, at hvis du vil gå ned i vægt skal du blive din egen ekspert!

Det er lettere sagt end gjort, når vi lever i en verden med skiftende kostråd, uenige sundhedseksperter osv. Det ville jo være fantastisk hvis du kunne få serveret løsningen på dit vægttab ved fx “bare” at leve efter en bestemt kostretning og træne efter et bestemt system. Men så simpelt er det desværre sjældent med varrigt vægttab og livsstilsændringer. 

Det er de to forfattere helt klar over. Derfor udruster de dig med helt basal fakta om kost, hormoner, insulinresistens, ketose, søvn, stress, træning og ikke mindst giver de dig en masse værktøjer til at arbejde med den mentale del bag et vægttab og livsstilsændringer.

Deres tilgang er meget holistisk og de formidler deres budskab på en letforståelig måde. De formår virkeligt at få det varrige vægttab og/eller livsstilsændringer til at virke som let opnåeligt, fordi de guider dig på en måde hvor du med deres viden og værktøjer i hånden, kan blive eksperten i din krop. 

Drop vægten

Bogen er struktureret, indeholder overskuelige modeller og de forskellige emner behandles kort og præcist. Der er ikke en masse nørdede deltaljer, der gør at du mister overblikket og forståelsen. Er du helt grøn indenfor krop, kost og hormoner eller er du – måske langt om længe – klar til at gøre det arbejde der kræves, for at blive eksperten i din egen krop, mener jeg at denne bog er et virkelig godt sted at starte. 

Drop vægtenDu bliver hjulpet virkelig godt på vej med de værktøjer du får til at arbejde med den mentale den af processen. Faktisk bliver du introduceret til at blive din egen coach, at arbejde med din motivation, opfordret til at kigge indad på bla. dine overbevisninger, dine værdier og dine omgivelser. Ligesom jeg rigtig godt kan lide, at de også skriver om hvordan livsstilsomlægning kan have betydning for din sociale omgangskreds.

I erkendelse af at varrigt vægttab ikke er nogen let proces, så anbefaler de bla. i bogen at du allierer dig med en wingman så du ikke er alene i processen. Sammen med bogen følger også 2 måneders gratis online hjælp, så der er rig mulighed for at komme godt i gang med god støtte i ryggen. I min verden har det afgørende betydning for processen at du ikke går vejen alene. For når du begynder at ændre din kost, dine træningsmønstre og begynder at arbejde med dig selv, vil du langsomt skrælle lag af, der gør at du kommer ind til kernen bag din overvægt og/eller usunde livsstil. Det kan blive en smertefuld affære – her taler jeg af personlig erfaring. Så lyt til de kloge herrer i bogen, rust dig med tålmodighed og find en eller flere at gå vejen sammen med.

Mine positive forventninger til bogen er bestemt blevet indfriet. Lige da jeg havde læst bogen var jeg sådan lidt “De arbejder jo slet ikke nogen steder i bogen, med den dybereliggende årsag til overvægt/usund livsstil! Hvis der ikke arbejdes med den, kan alt det andet jo være lige meget”…

Men efter at have “summet” over det en uges tid, blev det klart for mig, at vi jo ikke fra den ene dag til den anden får årsagen smidt lige op i ansigtet. At det kræver vi starter et sted, lige præcist som jeg selv har gjort. Jeg har for mange år siden ændret min kost og livsstil, arbejder hele tiden meget med mig selv og efter mange års arbejde står årsagen nu lysende klar for mig. Jeg er overbevist om, at jeg ikke var nået hertil, hvis jeg ikke var startet med at arbejde med min kost, mine vaner, min træning, mine tankemønstre osv.  Og til det arbejde, vil jeg uden tvivl anbefale dig at have “Drop vægten” ved hånden.

Vind bogen her hos mig eller få fingrene i den her (scroll ned på siden).

VIND “DROP VÆGTEN”:

Alt hvad du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg nedenfor, så deltager du i lodtrækningen om bogen og 2 måneders gratis online hjælp som følger med bogen. Der kan godt gå noget tid før din kommentar vises, da den skal godkendes først. Din deltagelse er registreret, når du har trykket på “Post Comment”.

  1. juni trækker jeg en tilfældig vinder, som får bogen inkl. 2 måneders gratis online hjælp fra et panel af kost- og træningsvejledere, stressterapeuter og livsstilscoaches samt adgang til opskrifter, kostplaner og et univers af motivationsværktøjer til en samlet værdi af 847 kroner.

Vinder du, får du besked via email og dit fornavn offentliggøres her på bloggen.

Jeg har ingen økonomiske interesse i de ting jeg udlodder.

Sidste frist for at deltage er søndag den 8. juni kl. 23.59.

Vinderen er…

Blev du den heldige vinder af Anette Harbech Olesens to bøger?

Give away

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Jeg har trukket lod mellem de 135 deltagere og vinderen er Mette.

Stort tillykke til Mette som desværre ikke har oplyst sit efternavn, men hun har modtaget en mail af mig i dag.

Tak for den store deltagelse og de mange søde kommentarer.

Give Away

For ikke så mange dage siden var min Facebook side tæt på 1.400 likes. Da lovede jeg en give away når siden rundende de 1.400 likes. Men så gik det pludseligt stærkt og siden rundene 1.500 og er hastigt på vej mod de 1.600 likes. Tak for det. 

Så nu er det bestemt tid til en give away og du kan vinde Anette Harbech Olesens to bøger:

  • Din optimale vægt
  • 7 sunde skridt

Give away Anette Harbech Olesen

DELTAG:

Alt hvad du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg og give det et like nedenfor, så deltager du i lodtrækningen om bøgerne. Der kan godt gå noget tid før din kommentar vises, da den skal godkendes først. Din deltagelse er registreret, når du har trykket på “Post Comment”.

  1. maj trækker jeg en tilfældig vinder, som får de to bøger til en samlet værdi af 498 kroner.

Vinder du, får du besked via email og dit fornavn offentliggøres her på bloggen.

Jeg har ingen økonomiske interesser i de ting jeg udlodder.

Sidste frist for at deltage er mandag den 5. maj kl. 09.59.