Denne tunmousse er baseret på den gode gamle klassiske fra Arla – dog med et par småjusteringer. Den er virkelig lækker og kan med fordel serveres sammen med mine madpakkeboller.
Du skal bruge:
- 2 dåser tun i olie
- 120 g blødt øko smør
- 1 dl fåreyoghurt eller soya yoghurt (Den økologiske fra Alpro eller Sojade er uden sukker)
- Saften fra ½-1 citron
- Havsalt
- Peber
Gør sådan her:
Kom alle ingredienser i en skål og rør dem godt sammen med en elpisker. Smag til med havsalt, peber og citron.
Stilles i køleskabet til moussen har sat sig. Server sammen med en masse gnavegrønt, stenalderbrød eller madpakkeboller.