Nul sukker

Harmoniske Fastelavnsboller

Sidste år til fastelavn var jeg en tur i køkkenet og fremtryllede de lækreste harmoniske fastelavnsboller, så lette og luftige at man skulle tro, der havde været magi indblandet!

I anledning af fastelavn, er bollerne på billederne klædt ud i glimmer og glamour.

Harmoniske Fastelavnsboller

Jeg tog udgangspunkt i den klassiske opskrift på vandbakkelser, erstattede hvedemel med mandelmel og loppefrøskaller. Utrolig nemt og resultatet taler for sig selv.

Denne opskrift har siden da inspireret mig til at udvikle opskrifterne på prisvindende pitabrød, pizzasneglemini-pizzaer, kanelsnegle og Københavnerbirkes – og har flere ideer på vej.

Sammen med grundopskriften på bollerne, får du mine tre bud på forskellige variationer af fyld:

  • Remonce og chokoladeglasur
  • Jordbærskum
  • Mango-banan creme

Tre harmoniske fastelavnsboller

FASTELAVNSBOLLER

Giver 9 stk.

Du skal bruge:

  • 100 g mandler
  • 80 g økologisk smør eller kokosolie
  • 2 dl vand
  • 3 økologiske æg str. M/L
  • 3 spsk loppefrøskaller

Gør sådan her:

Blend mandler til mel og bland melet med loppefrøskaller. Bring smør og vand i kog i en gryde. Tilsæt melet og rør med en grydeske. Tag gryden af varmen og rør dejen godt sammen. Lad dejen afkøle og tykne i ca. 15. min. Tilsæt herefter 1 æg af gangen og rør hvert æg godt ind i dejen.

Dejen kommes i papirmuffinforme og bages ca. 15-20 min. ved 175 grader varmluft. Lad bollerne afkøle helt på en bagerist, før du forsigtigt tager dem ud af formene. Brug evt. en kniv til at hjælpe med at løsne bunden fra formen.

TIP: Du kan også bage bollerne i faste muffinforme, så får du højere boller og bagetiden skal forlænges med ca. 5 min.

FASTELAVNSBOLLER MED REMONCE OG CHOKOLADEGLASUR

Fastelavnsboller med remonce og chokoladeglasur

Du skal bruge:

  • 9 stk fastelavnsboller

Remonce

  • 100 g smuttede mandler
  • 8 iranske dadler uden sten
  • 100 g økologisk blødt smør

Chokoladeglasur

Gør sådan her:

Remonce: Blend mandler til mel og tilsæt dadler. Blend til ensartet marcipanmasse. Ælt marcipanen med det bløde smør.

Chokoladeglasur: Chokolade og smør smeltes i vandbad. Røres godt sammen med dadelpuré og vaniljepulver. Stivner glasuren meget når du kommer dadelpuré i, så giv den lige et par minutter mere over vandbad, alternativt en hurtig tur i blenderen.

Skær eller klip et lille hul på ca. 1 cm. i bollen og sprøjt remonce ind med en kagesprøjte. Alternativt kan du skære halvt igennem bollen og smøre remoncen på med en kniv. Bollerne bages i ca. 10 min. ved 150 grader varmluft.

Når bollerne er helt afkølede kommes chokoladeglasuren på toppen.

FASTELAVNSBOLLER MED JORDBÆRSKUM

Fastelavnsboller med jordbærskum

Du skal bruge:

  • 9 stk fastelavnsboller

Jordbærskum

  • 2 dl cashew- eller macadamianødder, udblødt i vand i min. 2 timer
  • 1 dl vand
  • 2 spsk kokosolie
  • 1 tsk vaniljepulver eller korn fra 1 vaniljestang
  • 4 iranske dadler uden sten
  • 2 tsk loppefrøskaller
  • 1 dåse kokosmælk, må IKKE indeholde emulgator. Det er vigtigt den har en tyk og en flydende del
  • 200 g optøede jordbær

Gør sådan her:

Stil kokosmælk i køleskabet.

Nødder, vand, kokosolie, vanilje, dadler og loppefrøskaller blendes til en ensartet creme og stilles til afkøling i køleskabet i ca. 30 min.

Pisk nøddecremen op med en elpisker og tilsæt de hele optøede jordbær. Pisk  jordbærerne godt ind i cremen. Pisk det tykke kokosmælk op til skum med elpisker og vend det sammen med jordbærmassen.

Skær bollerne igennem og kom jordbærskummet i. Pynt med lidt skum på toppen.

FASTELAVNSBOLLER MED MANGO-BANAN CREME

Fastelavnsboller med banan-mango creme

Du skal bruge:

  • 9 stk. fastelavnsboller

Mango-banan creme

  • ½ moden mango
  • 1 lille moden banan
  • Saft og skal fra 1 økologisk citron
  • ½ dåse kokosmælk
  • 40 g iranske dadler uden sten
  • 50 g kokosolie

Gør sådan her:

Blend alle ingredienser – undtagen citronskallen – sammen til en lækker blød creme. Cremen kommes i en skål og citronskal røres i. Stilles i køleskabet til cremen er let stivnet.

Skær et lille hul på ca. 1 cm. i bollen og sprøjt cremen ind med en kagesprøjte. Alternativt kan du skære halvt igennem bollen og smøre cremen på med en kniv.

Sprøde brunkager

Endnu en klassisk dansk julesmåkage i harmonisk udgave – sprøde BRUNKAGER. Glutenfri. Kornfri. Sukkerfri. Mælkefri.

Jeg har delt opskriften på Øko-bloggen hos Urtekram, se den her.

Vil du gerne have endnu mere inspiration til en glutenfri, kornfri, sukkerfri og mælkefri jul? Så kig forbi “Jul i harmoni“.

Brunkager

 

 

Valnøddeboller

Brød er i min optik det sværeste at lave med succes når det er uden korn, sukker og mælk. Mange af de stenalderbrød der efterhånden findes er gode, men også ret tunge. Mine børn nægter ihvertfald at spise det. Derfor er jeg også bare super glad for disse valnøddeboller. De er dejlig milde, lette og luftige – vigtigst af alt, så kan mine børn lide dem 🙂

Hvis du ikke er til valnød, kan du fx bruge hasselnødder i stedet.

Valnøddeboller

Du skal bruge:

  • 150 g mandler
  • 50 g valnødder (kan erstattes af fx hasselnødder)
  • 75 g solsikkekerner
  • 25 g hørfrø
  • 20 g loppefrøskaller
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk havsalt
  • 65 g iranske dadler uden sten
  • 2 dl soyamælk eller mandelmælk
  • 50 g kokosolie
  • 4 økologiske æg str. M/L
  • 80 g valnødder (kan erstattes af fx hasselnødder)
  • Æg til pensling

ValnøddebollerGør sådan her:

Mandler, 50 g valnødder, solsikkekerner og hørfrø blendes til en fin mel. Melet kommes i en skål og blandes med loppefrøskaller, kardemomme og havsalt.

Kokosolie, dadler og soyamælk blendes godt sammen og røres i melet, gerne med en håndmikser med dejkroge.

Hak de 80 g valnødder groft. Personligt foretrækker jeg at halvere valnødderne, men hvis mine unger skal have bollerne, skal de hakkes finere.

Slå æggene ud i en skål og pisk dem hvide og luftige, gerne i mindst 3 minutter.

Vend æggeskummet forsigtigt ind i dejen. Det tager lidt tid før dejen er ensartet. Rør de groft hakkede valnødder i.

Lad dejen stå i ca. 10 minutter, før du former 12 boller med en spiseske og sætter dem på en bageplade. Bollerne pensles med sammenpisket æg og bages i ca. 25-30 min. ved 160 grader varmluft. Skær en bolle over og tjek om de er gennembagt før du tager dem ud.

Opbevares bedst i brune papirsposer.

Du finder også denne opskrift i min kogebog “Fødselsdag i harmoni” – læs mere om bogen her.

Valnøddeboller

Lynhurtige chokoladelækkerier

Weekenden er lige om hjørnet og det kan være fristende og nemt lige at snuppe en pose slik eller en plade chokolade med hjem fra supermarkedets hylder. I stedet vil jeg foreslå at du prøver en af disse to opskrifter på lynhurtige chokoladelækkerier. Der er skruet max op for nydelse, sunde og næringsrige ingredienser, så du nemt og hurtigt kan forsøde din weekend med god samvittighed.

Chokoladelækkerier

Choco Latte

Denne opskrift har jeg fået af min veninde Rikkeliva og jeg elsker den!

Varm kakao som er så cremet og lækker at den bare må hedde Choco Latte, selvom den ikke har set skyggen af mælk.

Den tager ca. 30 sekunder at fremtylle og kan laves både varm og kold. Den er fyldt med gode fedtstoffer, protein og antioxidanter fra kakaoen.

What’s not to love???

Du skal bruge:

  • 1-1½ spsk rå kakaopulver (min favorit er den fra Urtekram)
  • 1 spsk kokosolie eller smør
  • 2 iranske dadler uden sten
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 råt æg (JA – den er god nok!)
  • 2 dl kogende vand (koldt, hvis du ønsker kold Choco Latte)

Gør sådan her:

Kom alle ingredienser i din blender og blend ca. 20 sekunder. Du kan også bruge en stavblender.

Server og nyd!

Chokoladeplade

Hvis du har min kogebog “Fødselsdag i harmoni” vil du måske kunne genkende chokoladen i denne opskrift fra “Chokoladeglasur #2”. Du vil også kunne lave chokoladepladen med “Chokoladeglasur #1” og du vil få en helt anden, men mindst ligeså lækker chokoladeoplevelse.

Chokoladeplade
Foto: Molly Richardt

Tilberedningstiden af Chokoladepladen er hurtig overstået, men der vil være lidt ventetid mens kakaosmør smelter og når pladen stivner i fryseren. Tør godt love, at det er ventetiden værd.

Du skal bruge:

Gør sådan her:Chokoladeplade

  1. Beklæd en firkantet form på ca. 10 x 15 cm. med film.
  2. Smelt kakaosmør over vandbad.
  3. Tilsæt kakaopulver og dadelpuré og rør chokoladen godt sammen
  4. Fordel nødder/mandler/tørret frugt/tørret bær i formen. Her har jeg brug tørrede morbær og pistacienødder.
  5. Hæld chokoladen over og drys med hindbærpulver.
  6. Stilles i fryseren til pladen er stivnet, ca. 10 min.

Du kan undlade hindbærpulveret, men jeg synes det giver en super lækker smagskontrast til chokoladen.

Opbevar chokoladen i fryseren eller køleskabet frem til servering. Det er yderst sjældent jeg har haft brug for at stille noget på køl igen 😉

Harmoniske Københavnerbirkes

Ser du, jeg er jyde, men bor i København. Og i Jylland hedder tebirkes med remonce i, altså for Københavnerbirkes. Så fik vi lige det på plads!

Harmoniske Københavnerbirkes er MIN version uden korn, sukker og mælk. Stadig lækre sprøde udenpå og snaskede indeni.

Københavnerbirkes

Du skal bruge:

Birkes

  • 2-3 æg str M/L (svarende til ca 140 g udslåede æg)
  • 75 g udstenede iranske dadler
  • 3½ dl vand
  • 35 g økologisk smør/ghee/kokosolie
  • 80 g cashew nødder (du kan også bruge mandler)
  • 75 g kokosfibre (ikke at forveksle med grov kokosmel)
  • 1 knivspids salt
  • 15 g loppefrøskaller
  • Blå birkes
  • Æg til pensling

Remonce

  • 100 g mandler
  • 125 g udstenede iranske dadler
  • 100 g økologisk smør/ghee/kokosolie

KøbenhavnerbirkesGør sådan her:

Blend cashewnødder til fin mel og bland det sammen med kokosfibre, salt og loppefrøskaller til “mel”. Blend dadler og æg godt sammen. Bring vand og smør i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melblandingen tilsættes. Rør kraftigt med en grydeske. Dejen bliver meget tyk. Tilsæt 1 grydeske æggemasse af gangen og rør godt ind i dejen. Brug evt. en elpisker med dejkroge. Læg dejen på et stykke bagepapir og lad afkøle mens du laver remonce.

Blend mandler til fin mel. Tilsæt dadler og den bløde smør. Blend til en ensartet smørbar remonce.

Del dejen i to.

  1. Rul den ene klump dej ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel på ca. 20 x 40 cm. Smør halvdelen af remoncen på med en dejskraber. Nu skal dejen foldes sammen til Københavnerbirkes.

  2. Det gør du ved at folde den ene tredjedel ind mod midten…

  3. …og derefter den anden tredjedel ind over det du lige har foldet sammen.

  4. Skær 8 birkes ud og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Gentages for den anden klump dej.

Københavnerbirkes

Pensl med æg og drys med blå birkes. Bages ved 175 grader varmluft i ca. 25 min.

Københavnerbirkes

Fødselsdag uden sukker, korn og mælk

Jeg er i fuld gang med at færdiggøre min fødselsdagskogebog “Fødselsdag i harmoni”.

Fødselsdag i harmoniDen kommer til at indeholder følgende opskrifter UDEN SUKKER, KORN OG MÆLK:

  • 2 slags boller
  • Varm chokolade
  • 3 slags lagkagebunde
  • 4 slags lagkagecreme (OBS: 2 indeholder piskefløde)
  • 2 kagemænd

Jeg sender den ud sidst på ugen helt eksklusivt til alle der er tilmeldt mit nyhedsbrev. Du tilmelder dig her https://eepurl.com/Fuv-L.

Snickers hjerter – nul sukker, max nydelse

Her har du mit bud på en sund version af Snickers. De indeholder ingen sukker eller kunstige sødemidler, men til gengæld er de sprængfyldt med sunde naturlige ingredienser og resultatet er masser af nydelse og en krop der takker dig efterfølgende.

Snickers hjerter

 

Du skal bruge:Ingredienser Snickers hjerter

Urtekram laver den lækreste økologiske peanut butter i flere varianter og den fås i mange supermarkeder. I denne opskrift har jeg brugt “crunchy“, da jeg godt kan lide at der er lidt bid i.

Gør sådan her:

Start med at sætte formene i fryseren på en tallerken.

Smelt kakaosmør over vandbad. Når det er helt smeltet, rører du rå kakao og vaniljepulver i til du har en helt tynd chokolade.

Sådan laves snickers hjerter

 

Tag formene ud af fryseren og kom 1 tsk. chokolade i bunden af hver form. Drej formen, så lidt at chokoladen sætter sig fast på kanten af den kolde form. Kom formene i fryseren i 2-5 min.

Rør peanut butter og dadelpuré sammen til en creme (tag lige en smagsprøve, det er så godt). Halver jordnødderne.

Tag formene ud af fryseren og kom nu 2 halve jordnødder og peanut creme i hver form. De fyldes lige knap til toppen. Brug en kniv til at køre langs indersiden af formen, så peanut cremen løsnes herfra. Derefter kommes chokolade på og sættes igen i fryseren i 30 min. og herefter i køleskabet. Skal opbevares på køl lige indtil servering.

Herefter opbevares de i køleskabet, hvis du har flere tilbage. Enjoy!

Dadelpuré – et naturligt sødemiddel

Dadelpuré er simpelt at lave og et super godt naturligt sødemiddel som har mange forskellige anvendelses muligheder. Jeg bruger det til “let” bagværk, som fx. lagkagebunde og marengs, i mine Snickers hjerter, i varm chokolade med 100% chokolade samt meget mere.

Dadelpuré

Du skal bruge:

  • 180 g iranske dadler (dem i papæsker, de har dem i de fleste supermarkeder)
  • 2 dl kogende vand

Gør sådan her:

Fjern stenene fra dadlerne. Hæld det kogende vand over. Lad det trække 5 min. før du blender til puré. Du kan også bruge tørrede dadler, så skal de blot trække natten over til de er bløde.

Opbevares i et tætsluttende glas i køleskabet. Husk altid at bruge en ren ske, når du tager fra glasset. Kan også fryses.

1 2 3 4