Nul mælk

Sprøde brunkager

Endnu en klassisk dansk julesmåkage i harmonisk udgave – sprøde BRUNKAGER. Glutenfri. Kornfri. Sukkerfri. Mælkefri.

Jeg har delt opskriften på Øko-bloggen hos Urtekram, se den her.

Vil du gerne have endnu mere inspiration til en glutenfri, kornfri, sukkerfri og mælkefri jul? Så kig forbi “Jul i harmoni“.

Brunkager

 

 

Valnøddeboller

Brød er i min optik det sværeste at lave med succes når det er uden korn, sukker og mælk. Mange af de stenalderbrød der efterhånden findes er gode, men også ret tunge. Mine børn nægter ihvertfald at spise det. Derfor er jeg også bare super glad for disse valnøddeboller. De er dejlig milde, lette og luftige – vigtigst af alt, så kan mine børn lide dem 🙂

Hvis du ikke er til valnød, kan du fx bruge hasselnødder i stedet.

Valnøddeboller

Du skal bruge:

  • 150 g mandler
  • 50 g valnødder (kan erstattes af fx hasselnødder)
  • 75 g solsikkekerner
  • 25 g hørfrø
  • 20 g loppefrøskaller
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk havsalt
  • 65 g iranske dadler uden sten
  • 2 dl soyamælk eller mandelmælk
  • 50 g kokosolie
  • 4 økologiske æg str. M/L
  • 80 g valnødder (kan erstattes af fx hasselnødder)
  • Æg til pensling

ValnøddebollerGør sådan her:

Mandler, 50 g valnødder, solsikkekerner og hørfrø blendes til en fin mel. Melet kommes i en skål og blandes med loppefrøskaller, kardemomme og havsalt.

Kokosolie, dadler og soyamælk blendes godt sammen og røres i melet, gerne med en håndmikser med dejkroge.

Hak de 80 g valnødder groft. Personligt foretrækker jeg at halvere valnødderne, men hvis mine unger skal have bollerne, skal de hakkes finere.

Slå æggene ud i en skål og pisk dem hvide og luftige, gerne i mindst 3 minutter.

Vend æggeskummet forsigtigt ind i dejen. Det tager lidt tid før dejen er ensartet. Rør de groft hakkede valnødder i.

Lad dejen stå i ca. 10 minutter, før du former 12 boller med en spiseske og sætter dem på en bageplade. Bollerne pensles med sammenpisket æg og bages i ca. 25-30 min. ved 160 grader varmluft. Skær en bolle over og tjek om de er gennembagt før du tager dem ud.

Opbevares bedst i brune papirsposer.

Du finder også denne opskrift i min kogebog “Fødselsdag i harmoni” – læs mere om bogen her.

Valnøddeboller

Lynhurtige chokoladelækkerier

Weekenden er lige om hjørnet og det kan være fristende og nemt lige at snuppe en pose slik eller en plade chokolade med hjem fra supermarkedets hylder. I stedet vil jeg foreslå at du prøver en af disse to opskrifter på lynhurtige chokoladelækkerier. Der er skruet max op for nydelse, sunde og næringsrige ingredienser, så du nemt og hurtigt kan forsøde din weekend med god samvittighed.

Chokoladelækkerier

Choco Latte

Denne opskrift har jeg fået af min veninde Rikkeliva og jeg elsker den!

Varm kakao som er så cremet og lækker at den bare må hedde Choco Latte, selvom den ikke har set skyggen af mælk.

Den tager ca. 30 sekunder at fremtylle og kan laves både varm og kold. Den er fyldt med gode fedtstoffer, protein og antioxidanter fra kakaoen.

What’s not to love???

Du skal bruge:

  • 1-1½ spsk rå kakaopulver (min favorit er den fra Urtekram)
  • 1 spsk kokosolie eller smør
  • 2 iranske dadler uden sten
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 råt æg (JA – den er god nok!)
  • 2 dl kogende vand (koldt, hvis du ønsker kold Choco Latte)

Gør sådan her:

Kom alle ingredienser i din blender og blend ca. 20 sekunder. Du kan også bruge en stavblender.

Server og nyd!

Chokoladeplade

Hvis du har min kogebog “Fødselsdag i harmoni” vil du måske kunne genkende chokoladen i denne opskrift fra “Chokoladeglasur #2”. Du vil også kunne lave chokoladepladen med “Chokoladeglasur #1” og du vil få en helt anden, men mindst ligeså lækker chokoladeoplevelse.

Chokoladeplade
Foto: Molly Richardt

Tilberedningstiden af Chokoladepladen er hurtig overstået, men der vil være lidt ventetid mens kakaosmør smelter og når pladen stivner i fryseren. Tør godt love, at det er ventetiden værd.

Du skal bruge:

Gør sådan her:Chokoladeplade

  1. Beklæd en firkantet form på ca. 10 x 15 cm. med film.
  2. Smelt kakaosmør over vandbad.
  3. Tilsæt kakaopulver og dadelpuré og rør chokoladen godt sammen
  4. Fordel nødder/mandler/tørret frugt/tørret bær i formen. Her har jeg brug tørrede morbær og pistacienødder.
  5. Hæld chokoladen over og drys med hindbærpulver.
  6. Stilles i fryseren til pladen er stivnet, ca. 10 min.

Du kan undlade hindbærpulveret, men jeg synes det giver en super lækker smagskontrast til chokoladen.

Opbevar chokoladen i fryseren eller køleskabet frem til servering. Det er yderst sjældent jeg har haft brug for at stille noget på køl igen 😉

Harmoniske Københavnerbirkes

Ser du, jeg er jyde, men bor i København. Og i Jylland hedder tebirkes med remonce i, altså for Københavnerbirkes. Så fik vi lige det på plads!

Harmoniske Københavnerbirkes er MIN version uden korn, sukker og mælk. Stadig lækre sprøde udenpå og snaskede indeni.

Københavnerbirkes

Du skal bruge:

Birkes

  • 2-3 æg str M/L (svarende til ca 140 g udslåede æg)
  • 75 g udstenede iranske dadler
  • 3½ dl vand
  • 35 g økologisk smør/ghee/kokosolie
  • 80 g cashew nødder (du kan også bruge mandler)
  • 75 g kokosfibre (ikke at forveksle med grov kokosmel)
  • 1 knivspids salt
  • 15 g loppefrøskaller
  • Blå birkes
  • Æg til pensling

Remonce

  • 100 g mandler
  • 125 g udstenede iranske dadler
  • 100 g økologisk smør/ghee/kokosolie

KøbenhavnerbirkesGør sådan her:

Blend cashewnødder til fin mel og bland det sammen med kokosfibre, salt og loppefrøskaller til “mel”. Blend dadler og æg godt sammen. Bring vand og smør i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melblandingen tilsættes. Rør kraftigt med en grydeske. Dejen bliver meget tyk. Tilsæt 1 grydeske æggemasse af gangen og rør godt ind i dejen. Brug evt. en elpisker med dejkroge. Læg dejen på et stykke bagepapir og lad afkøle mens du laver remonce.

Blend mandler til fin mel. Tilsæt dadler og den bløde smør. Blend til en ensartet smørbar remonce.

Del dejen i to.

  1. Rul den ene klump dej ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel på ca. 20 x 40 cm. Smør halvdelen af remoncen på med en dejskraber. Nu skal dejen foldes sammen til Københavnerbirkes.

  2. Det gør du ved at folde den ene tredjedel ind mod midten…

  3. …og derefter den anden tredjedel ind over det du lige har foldet sammen.

  4. Skær 8 birkes ud og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Gentages for den anden klump dej.

Københavnerbirkes

Pensl med æg og drys med blå birkes. Bages ved 175 grader varmluft i ca. 25 min.

Københavnerbirkes

Fødselsdag uden sukker, korn og mælk

Jeg er i fuld gang med at færdiggøre min fødselsdagskogebog “Fødselsdag i harmoni”.

Fødselsdag i harmoniDen kommer til at indeholder følgende opskrifter UDEN SUKKER, KORN OG MÆLK:

  • 2 slags boller
  • Varm chokolade
  • 3 slags lagkagebunde
  • 4 slags lagkagecreme (OBS: 2 indeholder piskefløde)
  • 2 kagemænd

Jeg sender den ud sidst på ugen helt eksklusivt til alle der er tilmeldt mit nyhedsbrev. Du tilmelder dig her https://eepurl.com/Fuv-L.

Drømmekage

Jeg har faktisk aldrig været særlig begejstret for den traditionelle drømmekage, men da min veninde Sanne efterlyste en “harmoniseret” version, så kastede jeg mig ud i det. Må sige at jeg er yderst tilfreds med resultatet og ikke mindst, så er den godkendt af Sanne 🙂

Drømmekage

Du skal bruge:

Fyld

  • 200 g iranske dadler uden sten
  • 2,5 dl æblejuice, hjemmelavet eller en uden sukker der ikke er fra koncentrat
  • 100 g kokosolie eller økologisk smør
  • 175 g kokosmel

Dej

  • 50 g kokosmel
  • 50 g valnødder (kan erstattes med mandler)
  • 100 g mandler
  • 2 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
  • 200 g kokosolie eller økologisk smør
  • 100 g iranske dadler uden sten
  • 2 dl soyamælk eller mandelmælk
  • 5 økologiske æg

Gør sådan her:

Sæt dadler til fyldet i blød i æblejuice.

Blend kokosmel, valnødder og mandler til mel. Kom melet i en stor skål. Bland vaniljepulver i. Blend dadler med kokosolie/smør og rør godt ind i dejen. Rør soyamælk/mandelmælk i dejen, ½. dl. af gangen til dejen er ensartet. Del æg i hvider og blommer i to skåle. Pisk blommerne til de er hvide og luftige, tager ca. 4 minutter. Vendes forsigtigt i dejen. Pisk hviderne stive, men ikke knoldede, og vendes forsigtigt i dejen.

Dejen kommes i en smurt form (eller med bagepapir) og bages i 20-25 min. ved 175 grader varmluft i en bageform på 30 cm x 22 cm x 5 cm. Bager du kagen i en mindre form, skal bagetiden forlænges. Kagen skal være lige knap gennembagt når den tages ud inden fyldet skal på.

Mens kagen bager, blendes dadler og æblejuice til fyldet. Kommes i en gryde sammen med smør/kokosolie og kokosmel. Bring det i kog under omrøring. Skru ned så det småsimre til kagen er færdig. Tag kagen ud og skru op for ovnen til 200 grader varmluft. Fordel fyldet jævnt på kagen og bag den færdig i 5 min.

Det er fristende at kaste sig over kagen, så snart den kommer ud af ovnen, men jeg synes den bliver bedst hvis den får tid til at afkøle mindst ½ time, så fyldet “sætter” sig inden servering.

Snacks til polterabend

Jeg har været til polterabend hos min skønne veninde Nanna. Jeg stod for eftermiddags snacks som vi skulle spise på Amager Strandpark. Vi først skulle spise aftensmad kl. 20 og før det, en time til afrikansk dans. Derfor valgte jeg nogle snacks der er “lette”, men stadig mætter, som er god “fingermad” og en kombination af sundt, salt og sødt.

Polterabend snacks

Valget faldt på:

Klik på link for at komme til opskrifterne.

Mini-pizza

Mini-pizzaerne her er super gode til madpakken, picnic, buffet og et hit hos børn. Bunden er lavet på samme dej som mine pitabrød og pizzasnegle.

Mini pizzaer

Som topping bruger jeg altid enten Urtekrams koncentrede tomatpuré eller mosede tomater. Herefter topper jeg med fint revet Manchego ost (spansk fåreost – jeg køber i Netto). Herpå kan du komme dine yndlingstoppings. På billedet har jeg brugt kalkunbacon, lidt Roquefort og tørret oregano.

Du skal bruge:

Bunde

Ca. 30 stk.

  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 100 g mandler
  • 30 g loppefrøskaller
  • 2 tsk havsalt
  • 4 dl vand
  • 40 g økologisk smør

Gør sådan her:

Blend mandler og kerner til mel, brug evt. en kaffekværn. Bland melet med loppefrøskaller og salt. Bring smør og vand i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melet tilsættes. Rør kraftig med en grydeske, til dejen er ensartet. Lad dejen stå 5-10 min. mens du river Manchegoosten på et rivejern.

Rul dejen ud, evt. mellem to stykker bagepapir, så det passer med et stykke bagepapir. Stik pizzabunde ud med fx. et glas og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Forbages i 15 min. ved 175 grader varmluft. Laver du en større pizza, så forbag gerne i 20-25 min. Du kan også vælge at stoppe her og lave mini pitabrød 😉 Så skal du blot forlæge bagetiden med ca. 5 min.

Udstik mini pizza

Bundene er nu klar til tomat, ost og dit yndlingsfyld. Bages færdig i 15. min ved 175 grader varmluft til osten er smeltet og bunden sprød i kanten.

Tundip med grøntsagsstave

Tundip er et hit! Indeholder masse af protein, gode fedtstoffer og er den perfekte partner til rå grøntsagsstænger. Genialt til mellemmåltid, til picnic, som snack og ikke mindst, så spiser mine børn mange grøntsager når de serveres med tundip.

Basen er tun, æg, mayo og olie. Så kan du ellers tilsætte fx. kapers, sennep, citron osv. Opskriften her er min favorit kombination.

Tundip

Du skal bruge:

  • 1 ds tun i olie
  • 10 g kapers
  • Saften fra ½ citron
  • 1 hårdkogt æg
  • 150 g mayonnaise, hjemmelavet eller køb en uden sukker og E-numre 
  • 50 g rapsolie (den fra Lehnsgaard er min favorit)
  • 1 tsk Dijon sennep med top (vælg en uden sukker og E-numre)
  • Havsalt
  • Kværnet peber

Gør sådan her:

Alle ingredienser blendes til en cremet dip. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. mere sennep hvis du ønsker en stærkere dip.

Serveres med stave af fx. gulerødder, peberfrugter, agurker, fennikel og blegselleri.

1 2 3 4