Denne opskrift har jeg fået af Nelly Amoi og jeg er hende evig taknemmelig. Hvis du er til “After Eight”, så prøv denne “harmoniserede” udgave uden sukker. At stængerne ikke er så fotogene, skal du ikke lade dig nare af 🙂
Du skal bruge:
- 125 g cashewnødder uden salt
- 125 g iranske dadler uden sten
- 30 g rosiner
- 15 g rå kakao uden sukker
- 6 dråber pebermynteolie, allerhelst dem fra Redo de giver den helt rigtige smag
- Kakaonips
Gør sådan her:
Blend cashewnødder til mel. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en ensartet masse. Form to stænger, ellers hvis du er meget tålmodig, så lav kugler. Trilles i kakaonibs, som trykkes let fast. Stilles på køl til stængerne har “sat sig”. Skæres i skriver ved servering. Opbevares på køl.
Det er vigtigt at du bruger de bløde iranske dadler, ellers kommes massen ikke til at hænge sammen. Hvis du generelt er til pebermynte, vil jeg helt klart anbefale at du køber dråberne fra Redo. De giver som sagt den helt rigtige “After Eight” smag. Jeg har lavet dem med dråberne fra Urtegaarden og det var bare ikke helt rigtigt.
Hvis du synes kakaonibs er meget bitre, så skal du prøve denne opskrift. Her kommer de virkelig til sin ret og giver stængerne en lækker “knas”.