Juice

Hjemmelavet Ingefærshot

I går eftermiddag kom jeg hjem fra en fantastisk skitur i Frankrig. På vejen hjem fik jeg desværre indfanget en forkølelse, så har i dag lavet en stor portion ingefærjuice, som jeg drikker som shots fordelt over hele dagen. Virkelig en effektiv og naturlig måde at booste immunforsvaret på.

Ingefærshot

Der findes mange måder at lave ingefærshots på. Min version laves i en juicer. Den er MEGET stærk og giver vinterens forkølelser et ordentligt los bag i – den er bestemt ikke for sarte sjæle.

Hvis du synes den er for stærk, kan du vælge at komme gulerødder i, til du føler du kan drikke den. Men husk, den må meget gerne rive lidt på vej ned. Slut eventuelt af med at spise et stykke æble mens du nyder at varmen breder sig i hele kroppen.

Jeg foretrækker at den er blevet godt kold i køleskabet, inden jeg tager det første shot.

Ingefærshot Du skal bruge:

  • En juicer
  • 300 g frisk ingefær
  • 2 æbler
  • 1 citron
  • 1 lime

Gør sådan her:

Vask alle ingredienserne godt. Er de ikke økologiske skal de skælles i stedet.

Jeg bruger skallen fra citron og lime (jeg bruger øko). Skallen skælles let af i et tyndt lag med en skrællekniv. Herefter fjerner jeg det hvide lag med en skarp kniv.

Fjern kernehuset fra æblerne og skær alle ingredienser i stykker, der passer ned i din juicer. Kør hele molevitten igennem juiceren og kom på tætsluttende glasflaske som opbevares i køleskabet.

Jeg fik ca. 500 ml færdig juice.

Rødbede Harmoni

Jeg er bare ikke fan af rødbedejuice, så da Rikke Klindt sendte denne opskrift til mig – som hun havde fra Årstiderne – var jeg lettere skeptisk. Men jeg trængte sådan til noget variation under min juicefaste og testede den af. Og halleluja den er god – så skøn, frisk og lækker! Slet ikke så sød som jeg havde den mistænkt for at være.

Har valgt at kalde den Rødbede Harmoni.

Rødbede Harmoni

Du skal bruge:

  • 1,5 kg rødbeder
  • 1 ananas
  • 2 citroner og skal
  • Evt. 1-2 dl kold vand

Gør sådan her:

Skræl rødbederne og skær dem i stykker, så de kan komme i din juicer.

Fjern skrællen på ananasen og skær den ud.

Vask citronerne. Skær enderne af citronerne og stil dem på et skærebræt. Med en skarp kniv skærer du det yderste gule skal af citronerne. Derefter fjerner du det hvide lag og skærer resten af citronerne ud, så de kan komme i juiceren.

Jeg starter med at komme ananasen i juiceren fordi den er blød og derfor godt kan sætte sig lidt i juiceren. Derefter kommer jeg citron, citronskal og slutter af med den hårde rødbede, der sørger for at al ananas kommer igennem. Jeg slutter gerne af med at komme 1-2 dl kold vand igennem juiceren og lader det komme med i juicen. Det hjælper til at alle grøntsager/frugter kommer igennem juiceren.

Giver ca. 2 liter alt afhængigt af hvor store dine ingredienser er.

Bloody Harmony

“Bloody Harmony” er en fyldig tomatjuice, som virkelig kan være en lifesaver når du er på juicefaste – især på de dage hvor du savner at spise mad.

Server i en skål, spis med en ske, krydre med salt og peber og top med en god olivenolie. Så har du en god kombi af Bloody Mary og Gazpacho.

Opskriften har jeg delt på øko-bloggen hos Urtekram, du finder den her.

 

Bloody Harmony