Det er international pandekagedag i dag. Hvor stammer dagen fra og hvad handler den om? Ja, jeg har lavet lidt research:

  • Tirsdagen efter fastelavn er i mange lande kendt som Pandekagedagen.
  • Store og små samles om at spise pandekager og lave pandekageløb.
  • Pandekagedagen er særligt populær i engelsktalende lande som Storbritannien, Irland, Australien, New Zealand og USA.
  • Pandekagedagen er en tradition, som oprindeligt stammer fra den katolske kirke. Derfor fejrer man dagen i de fleste katolske lande. Men det er lidt forskelligt, hvordan man gør det, og hvad man kalder dagen.
  • Pandekagedagen har sin helt egen hjemmeside, du finder den her.

Du skal selvfølgeligt have et par opskrifter på pandekager som er uden korn, sukker og mælk. Du får to versioner; Madpandekager og Dessertpandekager.

Dessertpandekager

MadpandekagerDu skal bruge:

  • 10 æg str M/L
  • 1 moden banan eller 1 dl majs
  • Havsalt
  • Peber
  • Kokosolie eller øko smør til stegning
DessertpandekagerDu skal bruge:

  • 6 æg str M/L
  • 2 modne bananer
  • 1 spsk dadelpuré
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Kokosolie til stegning

Gør sådan her:

Alle ingredienser blendes godt sammen. Jeg bager madpandekagerne tynde ved høj varme og bruger ¾ dl dej til en pandekage på en 23 cm. pande. Dessertpandekagerne bager jeg lidt tykkere på mellemvarme og bruger en mindre pande. Her bruger ca ½ del dej til en pandekage.

Madpandekagerne smager IKKE af banan og kan godt undlades. Jeg synes dog den er med til at give pandekagerne en god “konsistens”.

Madpandekager 3114x1083