Børnehit

Glutenfri Chokoladekage med sorte bønner og rødbede

Denne glutenfri chokoladekage med sorte bønner og rødbede er mine børns yndlings chokoladekage og er bestemt også en af mine favoritter. Kagen er naturlig sød og kan bages i en version både med og uden mælk.

Chokoladekage med bønner og rødbede

Du tænker måske at sorte bønner og rødbede lyder en tand for sundt til en kage, men jeg tør godt love dig, at begge dele gør underværker for både smag og konsistent, uden at kagen smager af hverken de sorte bønner eller rødbede. Server kagen for dine gæster og lad dem gætte på de to “hemmelige” ingredienser.

Jeg bruger som udgangspunkt en 100% chokolade som jeg linker til nedenfor. Du kan dog også vælge at gå med en 92% chokolade, men anbefaler ikke du går længere ned i kakaoprocent, da det så påvirker chokoladesmagen i kagen.

Du kan godt bage dem med sorte bønner fra dåse, men jeg synes den bliver bedst med bønner jeg selv har lagt i blød natten over i køleskabet og derefter kogt i 45 min. Jeg gør ofte det, at jeg tilbereder 1 kg sorte bønner og når de er kogt, fryser jeg dem ned i portioner, så de lige er til at tage op når jeg skal bage.

Ønsker du en kornfri version af kagen, kan du bage den med mandelmel i stedet for havremel. Mandelmelet giver kagen en mere “konfektagtig” konsistent.

Kagen kan spises som den er eller du kan servere den med fx kokosflødeskum og friske bær. På billedet har jeg rørt lidt rødbedejuice i kokosfløden og drysset med rå lakridspulver fra Johan Bülow.

Du skal bruge:

Gør sådan her:

Kom bagepapir i bunden af en springform på 22 cm. og smør den på siderne med kokosolie.

Smelt kokosolie/smør sammen med chokolade i en skål over vandbad. Rør den jævn.

Skær rødbeden i tern og kom den i en foodprocessor sammen med alle de øvrige ingredienser (ikke den smeltede chokolademasse). Røres til en ensartet dej, sørg for at rødbeden er helt blendet ind i dejen.

Vend den smeltede chokolademasse i og kom dejen i springformen.

Kagen bages ved 175 g varmluft i ca. 30 min. til den er fast og giver efter. Afkøles på rist inden den serveres med fx. kokosflødeskum.

Siden indeholder affiliates link.

Pizzasnegle

Alt hvad der involverer ordet pizza er et hit hos mine unger. Pizzasneglene her er et hit hos mig, fordi de er lette at lave, perfekte til madpakken og som eftermiddagssnack når ungerne kommer sultne hjem fra børnehave.

Pizzasnegle

Den opmærksomme læser vil se, at det er min opskrift på pitabrød der går igen her 😉

Du skal bruge:

Snegle

  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 100 g mandler
  • 30 g loppefrøskaller
  • 2 tsk havsalt
  • 4 dl vand
  • 40 g økologisk smør

Fyld

  • 150 g Manchego (spansk fåreost, jeg køber den i Netto)
  • 200 g tomatpuré fra Urtekram (Denne er bare super god og har den helt rigtige tomatsmag og konsistens og er uden sukker)

Sådan gør du:

Blend mandler og kerner til mel, brug evt. en kaffekværn. Bland melet med loppefrøskaller og salt. Bring smør og vand i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melet tilsættes. Rør kraftig med en grydeske, til dejen er ensartet. Lad dejen stå 5-10 min. mens du river Manchegoosten på et rivejern.

Rul dejen ud, evt. mellem to stykker bagepapir, så det passer med et stykke bagepapir. Skær dejen til, så den kommer til at være firkantet. Smør tomatpuré på med en dejskraber og drys med revet ost. Nu skal dejen rulles sammen til en pølse. Start med at bruge bagepapiret som hjælp, ved at folde et stykke bagepapir ovenpå dejen (se billede). Sørg for at tryk dejen let sammen hver gang du har trillet en omgang. Når først dejen er blevet til en pølse, kan den rulles færdig med hænderne. Til sidst pakker jeg rullen ind i bagepapir og triller den nogle gange, så den trykkes godt sammen.

Pizzasnegle rulles

Kom bagepapir på en bageplade. Brug en skarp kniv til at skære ca. 16 snegle og sæt dem på bagepapiret. Pensles med æg eller vand og bages 30-35 min. ved 175 grader varmluft til sneglene er gyldenbrune. De kan godt være lidt bløde lige efter de er bagte, men det ændres når de afkøles. Opbevares bedst i papirspose.

Nybagte pizzasnegle

TIP: Jeg kommer gerne små kyllingestykker, hakket oksefars eller andet kød i når jeg bager dem, for at få mere protein i og for at de mætter mere.

BONUSINFO: Behøver jeg næsten skrive, at du også kan bruge dejen som pizzabund? Så ruller du blot dejen ud, forbager i ca. 20 min. ved 175 grader varmluft og kommer dit foretrukne fyld på og bager færdig.

Loveis

Det er sommer og mine børn vil allerhelst have is hver dag, og når det er mors hjemmelavede, så får de lov 🙂

Jeg har fundet på et navn til alle de forskellige skønne hjemmelavede is af frugt og bær, uden sukker og kunstige sødemidler og fyldt med naturens søde og farve: 

Loveis

Synes navnet ligger godt i munden – ligesom isene – og så er det bare en kærlighederklæring til min og mine børns kroppe af spise is tilberedt med kærlighed og fyldt med vitaminer. Jeg har oprettet en kategori der hedder Loveis, så der er nemt og hurtigt at finde opskrifter herpå, se f.eks. opskrift på nemme bananis, lækker jordbær/hindbær sorbet og lakridsis.

Jeg har forskellige isforme, bl.a. disse fra Rice som er mine favoritter. De er uden al mulig kemi og de har en fin lille “opsamlingsskål”, der gør at isen ikke drypper.Rice isforme

Jeg bruger også træpinde, som jeg køber hos Panduro Hobby.

Træpinde

Jeg er så heldig at have en ismaskine med kompressor, det betyder at den både fryser og rører isen samtidigt. Giver en virkelig lækker og cremet is. 

Ismaskine

Lasagneplader

LassagnepladerJeg er blevet inspireret af Madbanditten.dk til denne opskrift, men har ændret i den, så jeg ikke bruger komælk.

Du skal bruge:

Gør sådan her:

Blend æggene luftige og tilsæt resten af ingredienserne. Sørg for, at loppefrøskallerne blendes godt ind i æggemassen, så de ikke klumper. Lad dejen stå at trække lidt, hvis den er meget tynd. Del dejen i to. Kom dejen over på en bageplade med bagepapir og fordel den jævnt over hele pladen med en dejskraber. Portionen passer til to bageplader, så har jeg til et “normalt” ildfastfad.

Kom bagepladerne i ovnen og bag i ca. 10-13 minutter ved 150 grader varmluft.

Afkøles og skæres ud med en skarp kniv eller pizzaskærer i den størrelse lasagneplader, du ønsker. Du kan også lave pasta, så ruller du dejen sammen og skære tynde strimler med en skarp kniv.