Her har du mit bud på en sund version af Snickers. De indeholder ingen sukker eller kunstige sødemidler, men til gengæld er de sprængfyldt med sunde naturlige ingredienser og resultatet er masser af nydelse og en krop der takker dig efterfølgende.

Snickers hjerter

 

Du skal bruge:Ingredienser Snickers hjerter

Urtekram laver den lækreste økologiske peanut butter i flere varianter og den fås i mange supermarkeder. I denne opskrift har jeg brugt “crunchy“, da jeg godt kan lide at der er lidt bid i.

Gør sådan her:

Start med at sætte formene i fryseren på en tallerken.

Smelt kakaosmør over vandbad. Når det er helt smeltet, rører du rå kakao og vaniljepulver i til du har en helt tynd chokolade.

Sådan laves snickers hjerter

 

Tag formene ud af fryseren og kom 1 tsk. chokolade i bunden af hver form. Drej formen, så lidt at chokoladen sætter sig fast på kanten af den kolde form. Kom formene i fryseren i 2-5 min.

Rør peanut butter og dadelpuré sammen til en creme (tag lige en smagsprøve, det er så godt). Halver jordnødderne.

Tag formene ud af fryseren og kom nu 2 halve jordnødder og peanut creme i hver form. De fyldes lige knap til toppen. Brug en kniv til at køre langs indersiden af formen, så peanut cremen løsnes herfra. Derefter kommes chokolade på og sættes igen i fryseren i 30 min. og herefter i køleskabet. Skal opbevares på køl lige indtil servering.

Herefter opbevares de i køleskabet, hvis du har flere tilbage. Enjoy!

4 Comments on Snickers hjerter – nul sukker, max nydelse

  1. Ser superlækkert ud!
    Meeen vær opmærksom på, at det jo IKKE er uden sukker. Dadler indeholder store mængder sukker (fructose, glucose og sucrose) – op til 80% af dadlens vægt (alt efter sort) kan faktisk være sukker. Og sukker er sukker – uanset om det kommer fra en “naturlig” fødevare eller vi putter en teskefuld hvidt sukker (sucrose – et disaccharid af glucose og fructose) i. Molekylestrukturen er den samme uanset, hvor det kommer fra.

    • Kære Aase

      Du har helt ret. Dadler har et superhøjt naturligt sukkerindhold. Netop derfor er de rigtig gode til at søde med, hvilket gør dem til et fantastisk alternativ til raffineret sukker, da de både er meget fiberholdige og rige på vitaminer og mineraler. Sukker, ja det indeholder kun sukker.

      Jeg bruger generelt dadler som sødemiddel, fordi deres bløde konsistens har en god effekt i bagværk, de giver en god naturlig sødme som ikke bliver for voldsom og så er de gode som bindemiddel.

      For at minimere blodsukker påvirkningen fra dadlerne, anbefaler jeg at de altid bruges sammen med masser af protein eller fedt.

      Nå ja, når jeg skriver opskriften er uden sukker, så mener jeg selvfølgeligt uden raffineret sukker.

      Tak for din kommentar.

      Kærligst
      Jeanette

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.