Nu har I jo hørt en del fra mig om, hvordan jeg oplever det at juicefaste.
I dag har jeg givet ordet til inspirerende Rikke Klindt. Hun deler, med sin altid skarpe pen og gode humor, sine oplevelser med juicefaste. Ordet er Rikkes:
Er du nøgen?
Jeg siger det med det samme. Jeg elsker at juicefaste. Altså virkelig. Jeg elsker fornemmelsen af at være helt ren. At fylde mig selv op med energi og kærlighed. Juicefaste giver mig mulighed for at mærke hele min krop. Hver en celle. Der er ingen mulighed for at trøstespise eller skabe kunstig energi. Der er en helt klar linje til mig og mine følelser. Og jeg elsker det.
De første 2-3 dage, not so much.
Jeg er helt med på, at hardcore udrensning er super fedt for min krop. Jeg bliver også begejstret. Helt sikkert. Men altså sådan virkelig elske det. Det gør jeg ikke.
For udrensningen vælter ud alle vegne. Altså, ALLE vegne.
En ting er, at jeg er træt og fryser. Måske lettere irritabel. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men hvis jeg sørger for, at have ryddet kalenderen, gjort plads i sofaen og reserveret alle de varmeste dyner i huset, samlet gode bøger i stabler og ladet computeren helt op, så går det. Lige.
Men altså… hallo!! Samme dag som jeg starter min juicefaste, der bliver min tunge krid hvid. Fuldstændig. OG JEG HADER DET! I det hele taget renser jeg først ud i munden, og mine tænder føles som om der er hår på. Dagen efter får jeg nærmest arp-agtige sår i hovedbunden, uren hud og så stinker jeg bare generelt af gnu.
Udrensning er så sundt….
Men så på tredje dagen. Der sker der noget.
Jeg mærker – først i det små, at energien vender tilbage. Så letter tågen i hovedet. Min krop bliver let. Jeg begynder at mærke mig. Hver eneste celle i min krop, og hver eneste følelse der sidder i cellen. Jeg mærker hver gang en følelse rør på sig. Jeg mærker med det samme, når frygten stikker i solarplexsus, eller når stress strammer i skuldrene og nakken, når trætheden sætter sig i panden, eller når bekymringer rumler i maven. Jeg mærker det hele. Og når juicen er min eneste ven, og jeg ikke kan gemme mig for mine følelser ved at spise, så har jeg fuld mulighed for at mærke. Følelserne. Men også hvad jeg bruger maden til normalt. Hvornår jeg spiser for at tvinge mig frisk, så jeg kan piske mig selv lidt hårdere, eller hvornår jeg overspiser i forsøget på at stoppe hullet. Det er meget specielt for mig. Lidt som at stå nøgen på en åben mark, uden at kunne se ly, og så er der en der begynder at kaste badebolde efter mig. Jeg kan ikke gemme mig. Der er ingen af de sædvanlige træer at gemme sig bag. Så jeg må bare gribe badeboldene.
Og ved du hvad? De er slet ikke farlige. Badebolde er ikke farlige. Altså faktisk slet ikke. Det er følelser heller ikke. De er bare følelser. De kan godt minde os om grimme ting. Hårde tider. Skrækkelige oplevelser. Men de kan ikke slå os ihjel. Og det fantastiske er, at når vi tager den frem. Kigger på dem. Vurderer dem. Vejer dem. Vender dem. Drejer dem. Så fylder de ikke mere, end de gjorde da vi prøvede at fjerne os fra dem. Vi brugte bare en masse kræfter på at holde dem nede. At holde alle badeboldene nede. Og det er faktisk hårdt arbejde. For der er som regel flere end en. Badebold. Følelse. At holde styr på. Selvom vi ikke opdager, at vi bruger energi på ikke at mærke, så bruger vi energien alligevel. Og vi tager af den energi, som vi så gerne vil bruge til noget andet. Kærlighed for eksempel.
Og det er derfor jeg elsker at juicefaste. For så giver jeg mig muligheden for, at stille mig ude på den mark. Uden en trevl på kroppen. Brede armene ud til siden. Og bare råbe KOM AN!!!
På min mark er der solskin.
Kys & Kærlighed
Rikke
Rikke Klindt er uddannet detox coach. Hun ved en masse om kroppen, og endnu mere om psyken. Men ved aller mest om sammenhængen mellem krop og sind. Hun har hjulpet sin ældste datter ud af autisme, og bragt hele sin familie i balance.
Nu hjælper hun, gennem konsultationer, workshops og online-forløb, andre kvinder, med at skabe balance i dem selv og i deres familie.
Læs mere om Rikke Klindt her.
Rikke starter et nyt hold af sit onlineforløb “Du skaber selv dit liv” den 7. april. Forløbet er for dig der er træt, stresset, overbebyrdet og overlever midt i et liv, hvor der bare ikke er tid nok til dig og dine drømme. Dig som har en familie, der bare ikke rigtig stemmer. Hvor det hele bare er for meget, og hvor ingen virkelig trives. For dig der altid har presset dig selv for andres skyld, og som har brug for hjælp til at komme tilbage til dig. Til ro, nydelse og kærlighed.
Læs mere om forløbet her.
DISCLAIMER
Når jeg skriver om juicefaste, er det med udgangspunkt i mine egne erfaringer fra tidligere juicefaster og udrensningsforløb samt viden fra min uddannelse som Holistisk Detox Coach hos Pernille Damore. Endvidere søger jeg viden og inspiration fra juiceeksperter rundt om i hele verden. Jeg er ikke læge og vil derfor altid anbefale dig at konsultere din egen læge, før du kaster dig ud i en juicefaste