Frugtlæder eller skulle vi kalde det for tørret frugtmos? Det er ihvertfald det, det er. Min datter kalder dem dog for kruseduller. Uanset hvad så er frugtlæder sundt slik og et super alternativ til slik fyldt med e-numre og sukker.

Super let at lave og du kan bruge de fleste frugter og alle slags bær. Prøv fx kombination af æble/kanel, pære/ingefær eller ananas/mynte. På billedet har jeg lavet en slags med jordbær og en med blåbær.

Frugtlæder

Du skal bruge:

  • 400 g friske/frosne bær eller frugt
  • 5 dadler uden sten (hvis du bruger en meget sød frugt, kan dadler undlades)
  • 1 dl vand
  • Evt krydderi
  • Kokosolie

Gør sådan her:

Kom bær/frugter op i en gryde sammen med vand og dadler. Lad det koge op og derefter småsimre i ca. 10 min. Blendes herefter til en ensartet masse. Friske bær behøver ikke koges først, de kan med det samme blendes med vand og dadler.

Kom bagepapir på en bageplade. Smør bagepapiret med et meget tyndt lag kokosolie. Fordel frugt/bær-massen ud på bagepapiret i et tyndt lag med en dejskraber.

Tørres i ovnen ved 75 grader varmluft i  6-8 timer. Kig dog til det undervejs, da tykkelsen på frugtlæderet og den enkelte ovn kan få tørretiden til at variere meget. Frugtlæderet er færdigt når overfladen er tør og fast. Kan du ikke let fjerne det fra bagepapiret, er det ikke færdigt endnu.

Frugtlæder

Lad frugtlæderet køle helt af og brug en saks til at klippe strimler. Klipper du på den lange side, får du logisk nok de største ruller. Hvis de har svært ved at forblive rullet sammen, så bind en bomuldsnor om dem. Opbevares i en lufttætbeholder i køleskabet.

Overrask ungerne ved at give et par stykker med i madpakken.

Frugtlæder

18 Comments on Frugtlæder

  1. 1000 tak for denne beskrivelse. Jeg har et tørreapparat, og stødte i en amerikansk kogebog om netop tørring af madvarer på begrebet “fruit leather” og undrede mig over, hvad det var. Nu ved jeg det, det lyder rigtig lækker og må snart afprøves. Tak!

    • Kære Heidi

      Hvis de skal laves til børn, så ville jeg ikke komme krydderi i til hindbær og jordbær. Hvis det er til voksne ville jeg lege lidt med noget lakridspulver eller måske ingefær?

      Kærligst
      Jeanette

  2. Kan man kun lave dem i varmluftsovn – eller kan alm. ovn bruges?
    Lyder lækkert skal helt sikkert prøves, men har kun alm. ovn 🙂

  3. Det lyder fantastisk lækkert – det må prøves 🙂 hvor længe kan de holde i en lufttæt beholder i køleskabet?
    Mvh. Lizette

  4. Hej…har prøvet at lave det sammen med min datter, vi brugte Jordbær, men vores knækkede da det kom ud af ovnen…hvor an kam det være? Hilsen Malene

    • Kære Malene

      Jeg vil gætte på det har fået for lang tid i ovnen. Det skal ikke være helt tørt, men stadig lidt som læder.

      Kærligst
      Jeanette

  5. Vi prøve at få lavet disse i dag og se om det er et hot hos sønnen 🙂 hvor længe kan de ca. Holde sig i beholder i køleskabet…?

    På forhånd tak 🙂

    Linda

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.