Den Søde Tand

Lynhurtige chokoladelækkerier

Weekenden er lige om hjørnet og det kan være fristende og nemt lige at snuppe en pose slik eller en plade chokolade med hjem fra supermarkedets hylder. I stedet vil jeg foreslå at du prøver en af disse to opskrifter på lynhurtige chokoladelækkerier. Der er skruet max op for nydelse, sunde og næringsrige ingredienser, så du nemt og hurtigt kan forsøde din weekend med god samvittighed.

Chokoladelækkerier

Choco Latte

Denne opskrift har jeg fået af min veninde Rikkeliva og jeg elsker den!

Varm kakao som er så cremet og lækker at den bare må hedde Choco Latte, selvom den ikke har set skyggen af mælk.

Den tager ca. 30 sekunder at fremtylle og kan laves både varm og kold. Den er fyldt med gode fedtstoffer, protein og antioxidanter fra kakaoen.

What’s not to love???

Du skal bruge:

  • 1-1½ spsk rå kakaopulver (min favorit er den fra Urtekram)
  • 1 spsk kokosolie eller smør
  • 2 iranske dadler uden sten
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 råt æg (JA – den er god nok!)
  • 2 dl kogende vand (koldt, hvis du ønsker kold Choco Latte)

Gør sådan her:

Kom alle ingredienser i din blender og blend ca. 20 sekunder. Du kan også bruge en stavblender.

Server og nyd!

Chokoladeplade

Hvis du har min kogebog “Fødselsdag i harmoni” vil du måske kunne genkende chokoladen i denne opskrift fra “Chokoladeglasur #2”. Du vil også kunne lave chokoladepladen med “Chokoladeglasur #1” og du vil få en helt anden, men mindst ligeså lækker chokoladeoplevelse.

Chokoladeplade
Foto: Molly Richardt

Tilberedningstiden af Chokoladepladen er hurtig overstået, men der vil være lidt ventetid mens kakaosmør smelter og når pladen stivner i fryseren. Tør godt love, at det er ventetiden værd.

Du skal bruge:

Gør sådan her:Chokoladeplade

  1. Beklæd en firkantet form på ca. 10 x 15 cm. med film.
  2. Smelt kakaosmør over vandbad.
  3. Tilsæt kakaopulver og dadelpuré og rør chokoladen godt sammen
  4. Fordel nødder/mandler/tørret frugt/tørret bær i formen. Her har jeg brug tørrede morbær og pistacienødder.
  5. Hæld chokoladen over og drys med hindbærpulver.
  6. Stilles i fryseren til pladen er stivnet, ca. 10 min.

Du kan undlade hindbærpulveret, men jeg synes det giver en super lækker smagskontrast til chokoladen.

Opbevar chokoladen i fryseren eller køleskabet frem til servering. Det er yderst sjældent jeg har haft brug for at stille noget på køl igen 😉

Fødselsdag uden sukker, korn og mælk

Jeg er i fuld gang med at færdiggøre min fødselsdagskogebog “Fødselsdag i harmoni”.

Fødselsdag i harmoniDen kommer til at indeholder følgende opskrifter UDEN SUKKER, KORN OG MÆLK:

  • 2 slags boller
  • Varm chokolade
  • 3 slags lagkagebunde
  • 4 slags lagkagecreme (OBS: 2 indeholder piskefløde)
  • 2 kagemænd

Jeg sender den ud sidst på ugen helt eksklusivt til alle der er tilmeldt mit nyhedsbrev. Du tilmelder dig her https://eepurl.com/Fuv-L.

Snickers hjerter – nul sukker, max nydelse

Her har du mit bud på en sund version af Snickers. De indeholder ingen sukker eller kunstige sødemidler, men til gengæld er de sprængfyldt med sunde naturlige ingredienser og resultatet er masser af nydelse og en krop der takker dig efterfølgende.

Snickers hjerter

 

Du skal bruge:Ingredienser Snickers hjerter

Urtekram laver den lækreste økologiske peanut butter i flere varianter og den fås i mange supermarkeder. I denne opskrift har jeg brugt “crunchy“, da jeg godt kan lide at der er lidt bid i.

Gør sådan her:

Start med at sætte formene i fryseren på en tallerken.

Smelt kakaosmør over vandbad. Når det er helt smeltet, rører du rå kakao og vaniljepulver i til du har en helt tynd chokolade.

Sådan laves snickers hjerter

 

Tag formene ud af fryseren og kom 1 tsk. chokolade i bunden af hver form. Drej formen, så lidt at chokoladen sætter sig fast på kanten af den kolde form. Kom formene i fryseren i 2-5 min.

Rør peanut butter og dadelpuré sammen til en creme (tag lige en smagsprøve, det er så godt). Halver jordnødderne.

Tag formene ud af fryseren og kom nu 2 halve jordnødder og peanut creme i hver form. De fyldes lige knap til toppen. Brug en kniv til at køre langs indersiden af formen, så peanut cremen løsnes herfra. Derefter kommes chokolade på og sættes igen i fryseren i 30 min. og herefter i køleskabet. Skal opbevares på køl lige indtil servering.

Herefter opbevares de i køleskabet, hvis du har flere tilbage. Enjoy!

Dadelpuré – et naturligt sødemiddel

Dadelpuré er simpelt at lave og et super godt naturligt sødemiddel som har mange forskellige anvendelses muligheder. Jeg bruger det til “let” bagværk, som fx. lagkagebunde og marengs, i mine Snickers hjerter, i varm chokolade med 100% chokolade samt meget mere.

Dadelpuré

Du skal bruge:

  • 180 g iranske dadler (dem i papæsker, de har dem i de fleste supermarkeder)
  • 2 dl kogende vand

Gør sådan her:

Fjern stenene fra dadlerne. Hæld det kogende vand over. Lad det trække 5 min. før du blender til puré. Du kan også bruge tørrede dadler, så skal de blot trække natten over til de er bløde.

Opbevares i et tætsluttende glas i køleskabet. Husk altid at bruge en ren ske, når du tager fra glasset. Kan også fryses.

Kærlighedskugler

Skønne chokoladekugler med forskelligt overtræk, så hver kugle i sig selv giver en helt unik smagsoplevelse og er en himmelsk mundfuld.

Kærlighedskugler

Du skal bruge:

Kugler

Giver ca. 100 stk.

  • 50 g rå kakao uden sukker
  • 150 g koldpresset kokosolie
  • 150 g mandler
  • 150 g cashewnødder (uden salt)
  • 300 g iranske dadler uden sten

Overtræk

Jeg har her trillet kuglerne i:

  • Frysetørrede hindbær, pulveriserede og stykker
  • Frysetørrede pulveriserede blåbær
  • Kokosmel
  • Rå lakridsrodspulver fra Johan Bülow

Du kan købe frysetørrede bær hos Krydderiet.com og i deres butik i Torvehallerne. Jeg har også set at Svansø laver nogle, som bl.a. forhandles hos Superbest. Jeg har brugt den rå lakridspulver fra Johan Bülow, som giver en meget kraftig smag af lakrids. Du kan også vælge deres fine lakridspulver eller den fra Urtekram. Begge lakridstyper går rigtig godt sammen med chokoladekuglerne.

Gør sådan her:

Mandler og cashewnødder blendes til en let grov mel. Tag melet op. Fjern stenene fra dadlerne og blend dem sammen med kokosolien til en ensartet masse. Tilsæt kakao og mel og blend til massen hænger godt sammen. Du kan istedet ælte massen sammen med hænderne, hvis det er for hårdt for din blender/foodprocessor.

Stil massen i køleskabet 20-30 min. så er den lettere at trille og sviner mindre. Tril runde kugler som efterfølgende trilles i det overtræk du ønsker. Stilles i køleskabet min. 30 min. før de serveres og nydes.

Opbevares i køleskabet.

Kanelsnegle

Jeg siger det som det er; jeg har overgået mig selv med denne opskrift!!!

De snegle er så lækre. Sprøde udenpå, bløde indeni og smager himmelsk. Server dem lune og hør englene synge.

Harmoniske kanelsnegle

Du skal bruge:

Snegle

Fyld

  • 125 g iranske dadler
  • 110 g økologisk blødt smør, gerne klaret
  • 20 g stødt kanel

Chokoladeglasur

  • 50 g kokoscreme (creamed coconut)
  • 15 g 100% chokolade, jeg bruger denne fra Kjærstrup

Sådan gør du:

Fjern sten fra dadlerne og blend med æggene. Bland mandelmel, kokosfibre, salt og loppefrøskaller i en skål. Bring vand og smør i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melblandingen tilsættes. Rør kraftigt med en grydeske. Dejen bliver meget tyk. Tilsæt 1 grydeske æggemasse af gangen og rør godt ind i dejen. Læg dejen på et stykke bagepapir og lad afkøle mens du laver fyldet.

Dej kanelsnegle

Fjern sten fra dadlerne, skær smørret i mindre stykker og kom det hele i blenderen sammen med kanel. Blendes godt sammen til en cremet masse.

Fyld kanelsnegle

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så det passer med et stykke bagepapir. Skær dejen til, så den kommer til at være firkantet. Smør fyldet på med en dejskraber. Nu skal dejen rulles sammen til en pølse. Start med at bruge bagepapiret som hjælp, ved at folde et stykke bagepapir ovenpå dejen (se billede). Sørg for at tryk dejen let sammen hver gang du har trillet en omgang. Når først dejen er blevet til en pølse, kan den rulles færdig med hænderne. Til sidst pakker jeg rullen ind i bagepapir og triller den nogle gange, så den trykkes godt sammen.

Rul dejen sammen

Kom bagepapir på en bageplade. Brug en skarp kniv til at skære 16 snegle og sæt dem på bagepapiret. Pensles med æg og bages ca. 30 min. ved 175 grader varmluft til sneglene er gyldenbrune. Afkøles mens du laver chokoladeglasuren.

Lav kanelsneglene

Når du skal servere sneglene, tilbereder du chokoladeglasuren. Kokoscreme og chokolade smeltes i vandbad og røres godt sammen. Lad det stå og køle og tykne en lille smule i køleskabet, ca. 10 min. Det skal stadig være flydende når det kommes på sneglene. Kom kun glasur på de snegle du skal bruge. Bruger du ikke al glasuren, stilles den blot i køleskabet og varmes igen, når du skal bruge den. Jeg bruger derfor altid en skål der kan komme låg på.

Chokoladeglasur

TIP: Hvis du ønsker hvid glasur, springer du blot chokoladen over og bruger kun kokoscremen.

 

 

After Eight stænger

Denne opskrift har jeg fået af Nelly Amoi og jeg er hende evig taknemmelig. Hvis du er til “After Eight”, så prøv denne “harmoniserede” udgave uden sukker. At stængerne ikke er så fotogene, skal du ikke lade dig nare af 🙂

After Eight stænger

Du skal bruge:

  • 125 g cashewnødder uden salt
  • 125 g iranske dadler uden sten 
  • 30 g rosiner
  • 15 g rå kakao uden sukker
  • 6 dråber pebermynteolie, allerhelst dem fra Redo de giver den helt rigtige smag
  • Kakaonips

Gør sådan her:

Blend cashewnødder til mel. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en ensartet masse. Form to stænger, ellers hvis du er meget tålmodig, så lav kugler. Trilles i kakaonibs, som trykkes let fast. Stilles på køl til stængerne har “sat sig”. Skæres i skriver ved servering. Opbevares på køl.

Det er vigtigt at du bruger de bløde iranske dadler, ellers kommes massen ikke til at hænge sammen. Hvis du generelt er til pebermynte, vil jeg helt klart anbefale at du køber dråberne fra Redo. De giver som sagt den helt rigtige “After Eight” smag. Jeg har lavet dem med dråberne fra Urtegaarden og det var bare ikke helt rigtigt.

Hvis du synes kakaonibs er meget bitre, så skal du prøve denne opskrift. Her kommer de virkelig til sin ret og giver stængerne en lækker “knas”.

Banankage

Så er der fredagskage. I dag en “harmoniseret” udgave af den klassiske banankage.

Banankage

Du skal bruge:

Bundfald efter klaret smørGør sådan her:

Smelt smørret ved svag varme. Mandelmel og loppefrøskaller blandes i en skål. Dadler, æg, bananer og vaniljepulver blendes til en ensartet masse og blandes i melet. Nu skal smørret røres i, men kun den helt klare del af smørret (det rene fedt). Det hvide “bundfald” skal ikke bruges.

Når dejen er rørt godt sammen, kommes den i en 1 liters form og bages i ca. 1 time ved 160 grader varmluft. Hvis du bruger en større form og kagen ikke bliver så høj, så husk at justere bagetiden.

Når kagen kommer ud, tages den ud af formen og sættes på en bagerist til afkøling. Fordel chokoladen på toppen, så den smelter (jeg brugte ikke hele pladen). Brug en kniv til at fordele chokoladen. Alternativt kan chokoladen smeltes i vandbad og smøres på den afkølede kage. Jeg satte kagen i køleskabet, for at få chokoladen til at stivne helt.

TIP: Hvis du vil undgå palmesukkeret i overtrækschokoladen, kan du bruge denne opskrift på chokoladeglasur i stedet. Scroll lidt ned i artiklen for at finde opskriften.

Kokostoppe

Over 130 likes på Facebook på under et døgn – TAK! Jeg giver en omgang kokostoppe :)Kokostoppe

Kokostoppe

Du skal bruge:

  • 1 økologisk æg, str. L
  • 50 g iranske dadler uden sten
  • 100 g kokosmel
  • 25 g smeltet økologisk smør eller kokosolie

Gør sådan her:

Æg, dadler og smør blendes sammen. Kokosmel blandes i og dejen røres godt sammen. Form 12 toppe på en bageplade med bagepapir. Skulle dejen smuldre, kan du tilsætte lidt mere smeltet smør. Bages i ovnen i ca. 10 min. ved 175 grader varmluft.

Tages ud og afkøles. Hvis du vil have overtrækschokolade på, anbefaler jeg at du stiller dem i fryseren en times tid efter de er afkølede, så er de lettere at overtrække.

Overtrækschokolade

Du skal bruge:

Gør sådan her:

Kakaosmør og kokosolie smeltes over vandbad. Tilsæt kakao og vaniljepulver og rør godt rundt. Lad gerne hvile 5 min. Dyp bunden af de afkølede toppe i chokoladen og læg dem til tørre på et stykke bagepapir. Hvis toppene har været i fryseren, stivner chokoladen hurtigt og du kan med det samme tilføje lag nummer to. Ellers venter du til chokoladen er stivnet og giver dem en omgang mere.

Opbevares i tætlukkende kagedåse og gerne i køleskab efter et par dage.

Jordbær/hindbær sorbet

Jordbær-hindbær sorbetDu skal bruge:

  • 4 dl jordbær, friske eller fra frost
  • 2 dl hindbær, friske eller fra frost
  • 1,5 dl æblejuice, uden sukker og ikke fra koncentrat
  • 10 friske dadler uden sten
  • 2,5 dl æblejuice, uden sukker og ikke fra koncentrat
  • 2 æggehvider, jeg bruger fra økologiske æg, brug pasteuriserede hvis du har det bedst med det.

Gør sådan her:

Bær, dadler og 1,5 dl. æblejuice kommes i en grydes og koges ca. 20 min. Tilsæt 2,5 dl. æblejuice og blend til en ensartet masse, gerne med en stavblender. Stil i køleskabet, til det er helt afkølet.

Massen røres i ismaskine til den begynder at fryse. Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Fyrses færdigt i ismaskine.

Server fx. med kakaonibs eller frysetørrede hindbær.