Sprød kålsalat

Sprød kålsalat ledsaget af denne syrlige og sødmefulde dressing, er et af mine bud på en lækker sommersalat. Du kan også bruge dressingen til dine andre salater og justere syrligheden eller sødmen lige efter din smag. Dressingen er uden mælk og sødet helt naturligt.

Så venter vi bare på at sommeren kommer…

Find opskriften her på bloggen hos Urtekram.

Sprød kålsalat

Vinderen er…

Blev du den heldige vinder af Anette Harbech Olesens to bøger?

Give away

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Jeg har trukket lod mellem de 135 deltagere og vinderen er Mette.

Stort tillykke til Mette som desværre ikke har oplyst sit efternavn, men hun har modtaget en mail af mig i dag.

Tak for den store deltagelse og de mange søde kommentarer.

Glutenfri Pizza

Der findes efterhånden mange korn- og glutenfri alternativer til den klassiske hvedemels pizza – fx bund lavet på blomkål, bønner, min egen lavet på mandel/græskar/solsikke og så er der jo også Meatza’en som bare er fantastisk.

Men det skal da ikke holde mig tilbage for at dele denne lækre opskrift med jer. Fordi lige netop denne glutenfri pizza kommer tæt på den klassiske pizzabund, den bliver dejlig sprød, kan slices og “håndholdes” mens den spises. Pizzaen er også super velegnet til at tage med i madpakken.

Portionen giver 2 stk pizzaer. Du kan fx lave dobbelt portion og fryse de forbagte bunde ned. Når du så en dag har brug for hurtig aftensmad, tager du bunde op af fryseren om morgenen. Når du kommer hjem, kommer du tomatsauce, ost og dine favorit toppings på og bager i ovnen i ca. 15 min. Det er da let, ik?

Pizza

Inden vi går i gang med opskriften, får du lige en sang omkring tomatsauce og her kaster jeg alle mine anbefalinger efter Urtekrams tomatprodukter; tomatpure, mosede tomater og pastasauce .

Jeg er vild med dem alle tre, for smagen er så fyldig, rund, varm og lækker af solmodne tomater. Du kan bruge dem alle tre på dine pizzaer (og alle andre steder hvor du bruger flåede/hakkede tomater – resultatet bliver bare så meget bedre!). Hvis du bruger tomatpuré eller de mosede tomater, kan du fx blende lidt hvidløg og frisk basilikum i.

Lad os komme i gang!

Du skal bruge:

2 pizzabunde

Toppings som på billedet

  • 2 dl tomatsauce
  • 100 g revet Manchego
  • 100 g Roquefort af fåremælk
  • Ca. 20 skriver Bresaola (saltet og lufttørret oksefilet)
  • 6 små blommetomater
  • Tørret oregano
  • Frisk basilikum

Gør sådan her:

Der er to fremgangsmåder for denne pizzadej. Du får dem begge, så kan du selv vælge hvilken du foretrækker.

Fremgangsmåde nr 1:

Bland mandelmel, kikærtemel, loppefrøskaller og salt godt sammen. Bring smør og vand i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melet tilsættes. Rør kraftig med en grydeske, til dejen er ensartet. Lad dejen stå 5-10 min.

Del dejen i to og rul den ud, mellem to stykker bagepapir, så hver bund bliver ca. 30 cm. i diameter.

Fremgangsmåde nr 2:

Smelt smørret og rør det sammen med de øvrige ingredienser i food-processor eller med dejkroge i en el-pisker. Lad dejen stå mindst 10 min. og del den herefter i to.

Nu kan du enten rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir, som ved fremgangsmåde nr 1 eller du kan fordele dejen med en dejskraber, direkte på bagepapiret.

Bundene forbages i 15-20 min. ved 175 grader varmluft. Bundene skal være gennembagte og sprøde.

Pizza

Du får her mit forslag til toppings som på billedet, men du slipper bare fantasien løs. Den børnevenlige version hjemme hos os består af, tomatsauce, revet Manchego og kalkunbacon eller kyllingestykker.

Fordel 1 dl tomatsauce på hver bund. Drys med revet Manchego og fordel Roquefort i mindre stykker. Fordel Bresaola og de skiveskårede tomater. Drys med tørret oregano.

Pizzaerne bages i 10-15 min. ved 175 grader varmluft. Toppes med frisk basilikum inden servering. Jeg kommer også en smule olie på når jeg spiser pizzaen, fx avocadoolie.

Velbekomme!

Pizza

 

Give Away

For ikke så mange dage siden var min Facebook side tæt på 1.400 likes. Da lovede jeg en give away når siden rundende de 1.400 likes. Men så gik det pludseligt stærkt og siden rundene 1.500 og er hastigt på vej mod de 1.600 likes. Tak for det. 

Så nu er det bestemt tid til en give away og du kan vinde Anette Harbech Olesens to bøger:

  • Din optimale vægt
  • 7 sunde skridt

Give away Anette Harbech Olesen

DELTAG:

Alt hvad du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg og give det et like nedenfor, så deltager du i lodtrækningen om bøgerne. Der kan godt gå noget tid før din kommentar vises, da den skal godkendes først. Din deltagelse er registreret, når du har trykket på “Post Comment”.

  1. maj trækker jeg en tilfældig vinder, som får de to bøger til en samlet værdi af 498 kroner.

Vinder du, får du besked via email og dit fornavn offentliggøres her på bloggen.

Jeg har ingen økonomiske interesser i de ting jeg udlodder.

Sidste frist for at deltage er mandag den 5. maj kl. 09.59.

Fiskefrikadeller

Flere har efterspurgt en god opskrift på fiskefrikadeller uden gluten, korn og mælk. Jeg synes det er lykkedes rigtig godt for mig med denne opskrift og fiskefrikadellerne har det helt rigtig bid.

Bedøm selv, du får ihvertfald opskriften her.

Fiskefrikadeller uden gluten og mælk

Du skal bruge:

  • 600 g laksefilet
  • 400 g torskefilet
  • 2 æg str M/L
  • 3 banan skalotteløg eller 3 rødløg
  • 1 stort bundt frisk dild
  • Saften fra ½ citron
  • 50 g fedtreduceret sesammel
  • 40 g loppefrøskaller/Husk
  • 1 dl grøntsagsbouillon fra Morga*
  • Kokosfløde fra 1 dåse kokosmælk, i alt ca 1½-2 dl
  • Urtesalt
  • Friskkværnet peber

*Morgas grøntsagsbouillon er vegetabilsk, gær, gluten-, laktose-, sukker-, og æggefri.

Gør sådan her:

Skær fiskene i mindre stykker og kom dem i din blender eller food-processor. Jo mindre stykker, jo lettere er det at få rørt en fin fars. Du kan godt variere mængden og typen af fisk, du skal bare sørge for at bruge i alt 1 kg fisk.

Løggene deles i fire og kommes i.

Når du laver din grøntsagsbouillon, skal du bruge en god teskefuld bouillon til 1 dl kogende vand.

Kokosfløden er den tykke del fra en dåse kokosmælk. Derfor er det vigtigt at du har købt en kokosmælk uden fx emulgator, for så vil dåsen have en tyk og en flydende del.

Tilsæt de øvrige ingredienser. Krydr godt med havsalt og peber, tilsæt evt andre krydderier du måtte ønskes. 

Blendes til en fin fars og stilles på køl en halv times tid.

Form fiskefrikadellerne med en spiseske, som du undervejs dypper i koldt vand. Det giver fint formede deller. Steges på panden i smør eller ghee. Jeg får i alt mellem 20-24 fiskefrikadeller ud af denne portion.

Fiskefrikadeller

Sommertærte

I starten var det min plan at kalde denne tærte for Appelsintærte, men den smager bare så meget af sol og sommer, at den i stedet fik navnet Sommertærte. Dejen til tærtebunden er super let at arbejde med og jeg ser så mange nye opskrifter udspringe fra denne dej.

Min Sommertærte er uden sukker, kunstige sødemidler, gluten og korn. Du vælger selv om du vil lave den med smør eller kokosolie.

Jeg er virkelig stolt af denne opskrift. Glæder mig til at høre hvad I synes.

Sommertærte

Du skal bruge:

Tærtebund

Appelsincreme

  • 200 ml kokosmælk – svarer oftest til ½ dåse
  • 40 g iranske dadler uden sten
  • 60 g kokosolie
  • 1 øko appelsin+skal
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 1 tsk vaniljepulver

Topping

  • Appelsin
  • Jordbær
  • Blåbær
  • Frisk mynte

Gør sådan her:

Du starter med at lave dejen til tærtebunden. Mel og vaniljepulver blandes i en skål. Æg og dadler blendes sammen. Smørret smuldres i melet og æggeblandingen tilsættes. Ælt dejen godt sammen – enten med hænderne eller med en køkkenmaskine – til smørret er æltet ind i dejen og du har en fin glat dej, måske kan den være lidt fedtet. Stil dejen i køleskabet en time.

Smør en tærteform på 23 cm. med kokosolie. Rul dejen ud på et stykke bagepapir så den bliver en et par cm større end tærteformen. Læg dejen over formen og tryk den ned i bunden og op langs siderne. Du kan evt. bruge bagepapiret til at løfte dejen over formen med. Kør kagerullen hen over tærteformen, så får du en pænt kant på tærten.  Jeg oplever at dejen er smidig og let at arbejde med.

Bages midt i ovnen ved 160 grader i 30 min. Tages ud og afkøles. Tærtebunden kan herefter let tages ud af formen, hvis du ønsker det.

Tærtebund

Til appelsincremen skal du vælge en kokosmælk, der har en tyk og en flydende del. Ellers indeholder den fx emulgator og det vil gøre at cremen får svære ved at stivne. Hvis du bruger en økologisk appelsin, skærer du den yderste orange skal af  med en skarp kniv og komme i med de øvrige ingredienser. Hvis appelsinen ikke er øko, kan skallen smage meget bittert og så undlader du skallen.

Alle ingredienser til appelsincremen kommes i en blender og blendes i mindst 1 minut. Er massen lidt grumset, skal den blendes mere. Kommes i en skål og stilles i køleskabet i mindst 3 timer eller til den er fået en dejlig cremet konsistens.

Lige inden servering, røres appelsincremen blød og cremet og fyldes i tærtebunden. Pynt fx med appelsin og jordbær skårret i pæne stykker, blåbær og frisk mynte.

I al beskedenhed så smager den fantastisk og du behøver ikke fortælle dine gæster, at det er en sund version – det gætter de aldrig.

Sommertærte

Madskræk

Kæreste mødre…

Dette indlæg har jeg skrevet som en kærlig påmindelse til os mødre, der går op i vores egen og vores børns sundhed og kost.

Det har længe rumsteret i mig og artiklen ”Børn får madskræk af forældres diæter” i Berlingske i dag blev prikken over i’et, der bragte mig til tastaturet. Jeg er virkelig glad for at Berlingske tager emnet op, for det er noget der ligger mig på dybt på sinde og som jeg mener trænger til debat og ikke mindst til individuel eftertanke hos os mødre.

Let thy food be thy medicine

Ovenstående citat af Hippocrates giver så god mening for mig. Vi skal spise mad der opbygger os, styrker og nærer vores krop, så bliver vi ikke syge. Hvis vi bliver syge eller har fysiske og psykiske symptomer skal vi kigge på den kost vi spiser og fjerne det der gør os syge og tilføje det der gør os raske og styrker os. Det er de kostprincipper jeg er tilhænger af og har prøvet igen og igen på min egen krop.

Der er mange eksempler på at kosten har afgørende betydning i forbindelse med sygdom. Fx i denne artikel om Alexander på 9 år der har diabetes, som lever næsten uden insulin. Det kan lade sig gøre for ham, fordi han spiser glutenfrit, sukkerfrit og nærmest ikke får kulhydrater samt dyrker motion. Eller som for Rikke Klindts datter, Mathilde, der er født med autisme. Hun er bl.a. via kostændringer blevet hjulpet gennem sin lidelse og til et bedre liv. I sådanne tilfælde kan jeg godt forstå der bliver sendt mad med hjemmefra, når hun fx skal til børnefødselsdag.

Når vi taler om sygdomme (allergier, intolerance, andre symptomer) giver det bare så god mening for mig, at følge faste kostprincipper og ikke afvige fra dem. Men taler vi om sunde og raske børn, der fungerer godt socialt og mentalt, giver det ingen mening overhovedet for mig, at de skal underlægges strikse kostprincipper. Når forældrenes kostprincipper bliver til religion, tager det overhånd og bliver – efter min mening – usundt for barnet. Erkender blankt, at jeg på dette område fuldstændigt har ændret holdning de seneste år, hvilket du kan læse mere om i det følgende. Jeg er blevet så meget klogere.

Når sunde og raske børn, lever under strikse kostprincipper, ja så mister de deres helt fantastiske medfødte evne til at mærke om den mad de spiser er god for dem eller ej. Hermed ikke sagt at du bare skal give dit barn på 2 år guldkorn med kakaomælk, men når børn får en vis alder, synes jeg de skal have lov til at prøve sig frem og se hvad det gør ved dem fx at spise det der bliver serveret til en traditionel børnefødselsdag. Jeg tror på, at når de får lov til det, så opbygger de et ukompliceret forhold til mad og evnen til mærke hvad maden gør ved dem og evnen til at vælge til og fra.

Madskræk

Min historie med mad

Jeg har i næsten hele mit liv haft et usundt, ja nærmest forskruet, forhold til mad. Hvilket jeg først rigtigt har forstået igennem de to sidste år.

I 2005 gik jeg på ”Detox dit liv” hos Pernille Damore. Her blev mine kostvaner ændret radikalt – ud med alt sukker, mælk, gluten, pasta, ris, kartofler og svinekød. Det var ikke kun mine kostvaner der blev ændret radikalt, det var mit liv.

Bl.a. via kostændringerne arbejdede jeg mig ud af stress, en alvorlig depression, tarmbetændelse, insulinresistens og en vægt på over 120 kg. Da forløbet slutter efter ½ år havde jeg det fantastisk og forgudede min nye kostretning og alt hvad jeg havde lært. Faktisk så meget at det blev til en religion for mig. Alt var sort og hvidt, det var 100% at følge kosten ellers så ville det være en billet direkte tilbage i helvede – sådan troede jeg i hvert fald. Hver gang jeg fik lyst til at spise noget der ikke faldt ind under religionen, så havde jeg dårlig samvittighed, følte mig svag og som et dårligt menneske. Spurgte tit mig selv ”Hvordan kan det være at jeg overhovedet har lyst til at spise noget, der ødelægger mit liv?”. Skulle jeg falde i og spise fx et stykke rugbrød med ost, så var det så slemt for mig at rumme skyldfølelsen over at have forrådt min religion og ikke mindst mig selv. Det fyldte så meget, at jeg slet ikke mærkede, at jeg ingen reaktioner havde på at spise rugbrødsmaden.

Og her er det så, at jeg sidder og soler mig i bagklogskabens klare lys og kan se at det jeg aldrig fandt frem til var en balance. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var den rigtige kost for mig, nu hvor jeg havde en rask og meget lettere krop.

I december 2008 bliver jeg mor til Bastian og jeg er helt besluttet omkring, at min kostreligion skal overføres til ham. For jeg ved jo bedre. Jeg ved jo hvordan den RIGTIGE måde er at spise på, for ALLE mennesker. Min søn skal ALDRIG spise sukker, korn og mælk. PUNKTUM.

Det er også ret let det første år, hvor han primært ammes og langsomt introduceres til fast føde i form af grøntsager og frugt senere kylling og fisk.

Men det der bliver svært for mig, er det familiemønster jeg har med mig. For i min familie er mad – overflod af mad, slik, kager og is – et udtryk for kærlighed. Det er sådan jeg har oplevet at kvinderne i min familie udtrykker deres omsorg og kærlighed på. Derfor står jeg pludseligt i et dilemma, for en del af mig aner ikke hvordan jeg skal udtrykke min kærlighed for min søn, når jeg ikke må give ham en is. Der er jo ingen grund overhovedet til at give et barn på 1 år en is, andet end en mors (læs: mit) forskruede forhold til mad. Jeg skal lære at vise ham nærhed og kærlighed på andre måder end gennem maden. Den er sgu hård, for hvordan gør ”man” det?

Her er det lige vigtigt for mig at tage 2014 brillerne på og fremhæve med syvtommer søm, at ingen børn overhovedet har brug for slik, sodavand og forarbejdede fødevarer. Hvilket Jens-Christian Holm, overlæge og leder af Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus også giver udtryk for i artiklen i Berlingske. Børn har om nogen brug for nærende, styrkende og opbyggende kost.

Madskræk

Tilbage til min historie. Min datter Maja bliver født i august 2010. Det har været endnu en meget hård graviditet, med tidlig sygemelding pga bækkenløsning. Det er pisse hårdt, især fordi jeg jo også har min søn Bastian denne gang. Jeg har mange smerter og føler mig som en utilstrækkelig mor. Jeg ender mange gange under min graviditet med at vælge ”kærligheden” til mig – det betyder i dette tilfælde flødeboller. Det skaber et indre kaos, for hvordan kan jeg udsætte både mig selv og mit ufødte barn for sukker? Samtidigt med jeg føler mig som verdens dårligste mor, ja så forstætter jeg med flødebollerne – ikke dagligt, men mindst et par gange om ugen. For de giver mig jo noget, som rækker ud over al logik, men i min krop på det tidspunkt, giver det så god mening. Det er starten på en ond spiral, hvor jeg får det dårligere og dårlige, fysisk og mentalt.

Jeg levede efter min kostreligion og den medfølgende skyldfølelse frem til 2012 hvor jeg i januar starter på Pernille Damores uddannelse til holistisk detox coach. Mit formål er helt klart at komme til at have det, som jeg havde det efter ”Detox dit liv”. At jeg igen vil gøre præcis som hun siger og at det ville blive let for mig, som det var dengang.

Men der tog jeg grueligt fejl – heldigvis. Jeg lærte i stedet om erkendelse og accept. Om at mærke hvad der er rigtig for mig. Det tog mig det første halve år, at sige farvel til min kostreligion og goddag til evnen til selv at mærke hvilken kost der er den rigtige for mig. Det arbejdede jeg med i et års tid, og et af resultaterne heraf er ”Mad i harmoni”.

Kommunikation om mad og om os selv

Noget af det de også er inde på i artiklen er, om vi som forældre går op i maden eller i vores vægt. Og hvordan mediernes og modellernes betydning for vores (især os kvinders) forhold til vores kroppe og vægt.

Hjemme hos os taler vi om at ”man bliver stor og stærk af at spise broccoli”. Vi taler om at maden smager godt, at det er lækkert. Vi taler ikke om at sukker er ”den direkte vej i helvede”. Vi taler ikke om at være tyk eller tynd. Det er ikke et tabu eller en bevidst beslutning fra vores side som forældre, det er bare ikke relevant.

Noget af det som jeg roser mig selv for og er stolt af, er at mine børn ikke på noget tidspunkt, har hørt mig sige at jeg er tyk eller grim eller noget andet i den dur. Mine børn elsker og ser op til mig (i hvert fald i den alder de har nu) uanset hvordan jeg ser ud. Hvorfor skulle jeg så være den der introducerer dem for at se mig med negative øjne? Det er beskrevet så godt i denne artikel ”When Your Mother Says She’s Fat”. Den starter således ”Dear Mom, I was 7 when I discovered that you were fat, ugly, and horrible. Up until that point I had believed that you were beautiful—in every sense of the word.” – jeg anbefaler dig at læse hele artiklen, sætter tingene i perspektiv.

Min og min families kost i dag

Hvordan spiser jeg og min familie så i dag? Hvis vi starter med mine børn. De er begge to intolerante overfor mælk. Det blev tydeligt da de var helt små, min datter kastede op når hun fik mælk og de fik begge to diarre hvis de fik mælkeprodukter. De kan begge to godt tåle at spise smør eller hvis de engang imellem får en ret der er lidt mælk i. Det skal bare ikke være hver dag. De går i en børnehave som har nul sukker politik, hvilket jeg synes er rigtig godt. De får den mad der bliver serveret i børnehaven – også bollerne og pastaen. Ingen af dem drikker mælk, heller ikke i børnehaven. Herhjemme spiser de meget det samme som mig, dog spiser de rugbrød. Det gør jeg ikke.  Når vi er i byen får de lov til at smage det der bliver serveret, dog får de ikke lov at få sodavand. Og det har de da heller ikke efterspurgt endnu.

Min kæreste spiser både sukker, korn og mælk. Jeg har aldrig blandet mig i hans kost. Og faktisk har han været en god inspiration for mig, fordi han har en ukompliceret forhold til mad. Det har været med til at bringe balance i mit forhold til mad. Han spiser helt sikkert meget mindre pasta og brød end før vi lærte hinanden at kende, hvilket primært skyldes at det er mig der laver maden. Et par gange om måneden laver jeg fuldkornspasta eller ris, og så spiser jeg selv grøntsager stedet.

Og det bringer mig til hvad jeg spiser. Jeg spiser det jeg kan mærke er godt for mig og det er oftest kød og grøntsager. Det er så sjældent at jeg lader mig friste af kornprodukter, da jeg dagen efter vågner med så ondt i mine led, at jeg har svært ved at komme ud af sengen. Hvis  jeg til frokost i en uge spiser fx stenalderbrød – som jo er helt uden korn, så reagerer jeg på det, ved at få oppustet mave og luft i maven, så det fungerer ikke for mig.

Jeg drikker ikke komælk, men kan godt en gang imellem spise hårde komælksoste og kan fint tåle smør.  

Sukker sker det jeg spiser, men så handler det mest om det kærlighedsmønster jeg har fortalt om. Eller hvis min kæreste og jeg er ude at spise, så nyder jeg den mad vi får serveret og drikker et glas rødvin. I dag er jeg i stand til at nyde det og bliver ikke forfulgt af dårlig samvittighed.

Alt for dyrt at leve sundt i Danmark

Artiklen i Berlinske skriver også om, at denne madskræk ”tydeligvis er et overklassefænomen”. Det vil jeg som sådan ikke kommenterer på, men det med “overklassen” fik mig til at tænke på, hvor dyrt det er at leve sundt i Danmark.

Slagtilbudene i tilbudsaviserne er ofte fx ”10 liter kakaomælk for kun kr. 50” – det er aldrig ”10 kg friske øko grøntsager for kun kr. 50”. Heldigvis er flere supermarkeder begyndt at have en eller flere månedlige dage hvor de har 25% rabat på økologi – fantastisk initiativ som jeg ønsker vil sprede sig.

Som samfund kunne jeg godt tænke mig, at vores politikerne gik forrest og fjernede al moms på frugt og grøntsager og fx forhøjede momsen på sodavand, sukker morgenmadsprodukter og slik. Det vil ikke forhindre os i at købe fx sodavand, men det vil gøre det mere overkommeligt økonomisk for alle at vælge et sundt alternativ.

Jeg stiller gerne op med en masse forslag til, hvordan man forholdsvis let og lækkert serverer grøntsager for hele familien.

Mad i harmoni

Jeg vil gerne fremhæve, at jeg på ingen måder føler mig frelst, bedrevidende eller højere hævet over andre i dette kostprincipcirkus. Jeg er kommet dertil, at jeg efter mange års hårdt indre arbejde, har fundet frem til kostbalancen i mig – det er det jeg kalder “Mad i harmoni”. Og det er det jeg håber, at kunne inspirere til med dette indlæg. At der er harmoni i os og dermed også i vores kost. At det er harmonien, balancen vi giver videre til vores børn. Et af mine store ønsker for mine børn er, at sende dem ud i verden med et ukompliceret forhold til mad.

Alt dette her er også afslutningen på en indre proces hos mig, som har betydet at jeg har besluttet at fjerne ”nul mælk, nul sukker, nul korn” fra min hjemmeside. Det ændrer ikke på mine opskrifter, men jeg ønsker ikke at sende et så firkantet signal. For det er ikke sådan jeg selv lever, det er ikke det jeg vil inspirerer til og jeg kan ikke stå inde for det.

Påskeæg

Lækre og sunde påskeæg, lyder det som en usandsynlig kombination?

Så skulle du prøve mine påskeæg uden sukker, kunstige sødemidler og mælk. En kerne af blød nougat, omgivet af marcipan og overtrukket med chokolade udgør en himmerisk mundfuld, efterfuldt af nydelse og god samvittighed.

Påskeæg

Du skal bruge:

Marcipan

  • 200 g mandler
  • 170 g iranske dadler uden sten

Blød nougat

Overtrækschokolade

Ideer til pynt

  • Frysetørrede bær
  • Frysetørrede rabarber
  • Mandelsplinter
  • Hakkede pistacienødder eller andre nødder
  • Kokosmel
  • Kakaonibs

Påskeæg

Gør sådan her:

Marcipan

Blend mandlerne til mel. Bruger du en foodprocessor tilsætter du herefter alle dadlerne på engang og rører sammen til en god fast marcipan. Bruger du en blender kan du med fordel tilsætte et par dadler af gangen til du har en ensartet marcipanmasse. Stilles på køl.

Marcipanen bliver en del mørkere end traditionel sukker marcipan pga. dadlerne. Du kan vælge at bruge smuttede mandler, men det er ikke meget marcipanen bliver lysere og smagen påvirkes ikke af det.

Blød Nougat

Lægger der olie øverst i din hasselnøddesmør, rører du det godt rundt inden det kommes i en blender med de øvrige ingredienser. Blendes til  en blød nougat masse. Stilles på køl, meget gerne i fryseren, så bliver den lettere at arbejde med når du skal lave æggene.

Både marcipan og nougat kan med fordel forberedes dagen før.

Påskeæg

PåskeægJeg kan bedst lide at påskeæggene er ca. 2-3 cm lange og 1,5 cm. brede – bare sådan ca. Så svarer det til 1-2 mundfulde. Du kan selvfølgeligt lave dem i lige præcist i den størrelse du ønsker. Hvis du ønsker “min” størrelse, deler du marcipanen i ca 35 stykker. Hvert stykke trykkes fladt. Læg et stykke nougat i midten og pak det godt ind. Formes til et påskeæg. Når du har lavet alle æggene, stilles de i fryseren, mens du tilbereder overtrækschokoladen.

Overtrækschokolade

Smelt kakaosmør i et vandbad. Tilsæt kakaopulver, dadelpuré og vaniljepulver  og rør godt rundt. Dadelpuréen skal have stuetemperatur eller varmere. Så er den lettest at røre ind i chokoladen.

Når chokoladen er klar, dyppes æggene heri og drysses straks med pynt, da chokoladen stivner hurtigt. Sørg for at røre rundt i overtrækschokoladen undervejs, da den ellers har tendens til at dele sig i en tynd og tyk del pga. dadelpuréen. Når du er færdig med alle æggene, sættes de på køl indtil servering. 

Du kan godt lave æggene af ren marcipan, hvorimod jeg synes at nougaten bliver for blød, hvis du kun laver dem med ren nougat. Du kan også bruge en hasselnød eller mandel som fyld, det er kun fantasien der sætter grænser.

GOD PÅSKE

 

Påskeæg

Sund weekendslik