Børnenes Favoritter

Kanelsnegle

Jeg siger det som det er; jeg har overgået mig selv med denne opskrift!!!

De snegle er så lækre. Sprøde udenpå, bløde indeni og smager himmelsk. Server dem lune og hør englene synge.

Harmoniske kanelsnegle

Du skal bruge:

Snegle

Fyld

  • 125 g iranske dadler
  • 110 g økologisk blødt smør, gerne klaret
  • 20 g stødt kanel

Chokoladeglasur

  • 50 g kokoscreme (creamed coconut)
  • 15 g 100% chokolade, jeg bruger denne fra Kjærstrup

Sådan gør du:

Fjern sten fra dadlerne og blend med æggene. Bland mandelmel, kokosfibre, salt og loppefrøskaller i en skål. Bring vand og smør i kog i en gryde. Når smørret er helt smeltet, tages gryden af varmen og melblandingen tilsættes. Rør kraftigt med en grydeske. Dejen bliver meget tyk. Tilsæt 1 grydeske æggemasse af gangen og rør godt ind i dejen. Læg dejen på et stykke bagepapir og lad afkøle mens du laver fyldet.

Dej kanelsnegle

Fjern sten fra dadlerne, skær smørret i mindre stykker og kom det hele i blenderen sammen med kanel. Blendes godt sammen til en cremet masse.

Fyld kanelsnegle

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så det passer med et stykke bagepapir. Skær dejen til, så den kommer til at være firkantet. Smør fyldet på med en dejskraber. Nu skal dejen rulles sammen til en pølse. Start med at bruge bagepapiret som hjælp, ved at folde et stykke bagepapir ovenpå dejen (se billede). Sørg for at tryk dejen let sammen hver gang du har trillet en omgang. Når først dejen er blevet til en pølse, kan den rulles færdig med hænderne. Til sidst pakker jeg rullen ind i bagepapir og triller den nogle gange, så den trykkes godt sammen.

Rul dejen sammen

Kom bagepapir på en bageplade. Brug en skarp kniv til at skære 16 snegle og sæt dem på bagepapiret. Pensles med æg og bages ca. 30 min. ved 175 grader varmluft til sneglene er gyldenbrune. Afkøles mens du laver chokoladeglasuren.

Lav kanelsneglene

Når du skal servere sneglene, tilbereder du chokoladeglasuren. Kokoscreme og chokolade smeltes i vandbad og røres godt sammen. Lad det stå og køle og tykne en lille smule i køleskabet, ca. 10 min. Det skal stadig være flydende når det kommes på sneglene. Kom kun glasur på de snegle du skal bruge. Bruger du ikke al glasuren, stilles den blot i køleskabet og varmes igen, når du skal bruge den. Jeg bruger derfor altid en skål der kan komme låg på.

Chokoladeglasur

TIP: Hvis du ønsker hvid glasur, springer du blot chokoladen over og bruger kun kokoscremen.

 

 

Loveis

Det er sommer og mine børn vil allerhelst have is hver dag, og når det er mors hjemmelavede, så får de lov 🙂

Jeg har fundet på et navn til alle de forskellige skønne hjemmelavede is af frugt og bær, uden sukker og kunstige sødemidler og fyldt med naturens søde og farve: 

Loveis

Synes navnet ligger godt i munden – ligesom isene – og så er det bare en kærlighederklæring til min og mine børns kroppe af spise is tilberedt med kærlighed og fyldt med vitaminer. Jeg har oprettet en kategori der hedder Loveis, så der er nemt og hurtigt at finde opskrifter herpå, se f.eks. opskrift på nemme bananis, lækker jordbær/hindbær sorbet og lakridsis.

Jeg har forskellige isforme, bl.a. disse fra Rice som er mine favoritter. De er uden al mulig kemi og de har en fin lille “opsamlingsskål”, der gør at isen ikke drypper.Rice isforme

Jeg bruger også træpinde, som jeg køber hos Panduro Hobby.

Træpinde

Jeg er så heldig at have en ismaskine med kompressor, det betyder at den både fryser og rører isen samtidigt. Giver en virkelig lækker og cremet is. 

Ismaskine

Jordbær/hindbær sorbet

Jordbær-hindbær sorbetDu skal bruge:

  • 4 dl jordbær, friske eller fra frost
  • 2 dl hindbær, friske eller fra frost
  • 1,5 dl æblejuice, uden sukker og ikke fra koncentrat
  • 10 friske dadler uden sten
  • 2,5 dl æblejuice, uden sukker og ikke fra koncentrat
  • 2 æggehvider, jeg bruger fra økologiske æg, brug pasteuriserede hvis du har det bedst med det.

Gør sådan her:

Bær, dadler og 1,5 dl. æblejuice kommes i en grydes og koges ca. 20 min. Tilsæt 2,5 dl. æblejuice og blend til en ensartet masse, gerne med en stavblender. Stil i køleskabet, til det er helt afkølet.

Massen røres i ismaskine til den begynder at fryse. Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Fyrses færdigt i ismaskine.

Server fx. med kakaonibs eller frysetørrede hindbær.

Lakridsis

LakridsisEr du til lakrids og lakridsis i særdeleshed? Du får her mit bud på en sund og lækker version.

Du skal bruge:

  • 1 dåse kokosmælk uden e-numre
  • 6 friske dadler uden sten
  • 1 spsk rå lakridspulver, jeg har brugt denne fra Johan Bülow

Gør sådan her:

Det hele blendes til en ensartet masse og fyldes i isforme. Portionen giver i alt 5 is i mine forme, men kommer jo selvfølgeligt an på hvilke forme du har.

Jeg har endnu ikke prøvet at lave isen i min ismaskine, men det kommer…

Bananis

Denne opskrift er simpel, let at lave og et stort hit hos mine børn.

Bananis

Du skal bruge:

  • 3 modne bananer
  • Kokosfløde – det tykke fra dåsen med kokosmælk
  • 2 spsk kakaonibs
  • 6 træpinde

Del bananerne i to og sæt dem på pinde. Stilles i fryseren et par timer.

Hak kakaonibs fint og fordel drysset jævnt på et skærebræt. Tag isene ud af fryseren og pensel dem med kokosfløden, vendes herefter i drysset. Det skal gå ret hurtigt, da kokosfløder stivner hurtigt pga. de frosne bananer. Tryk kakaonibs godt fast. Kommes igen i fryseren og efter en times tid er de klar til servering. Jeg tager dem som regel op 5-10 min. før de skal spises, for at de ikke er alt for hårde at bide i.

Lasagneplader

LassagnepladerJeg er blevet inspireret af Madbanditten.dk til denne opskrift, men har ændret i den, så jeg ikke bruger komælk.

Du skal bruge:

Gør sådan her:

Blend æggene luftige og tilsæt resten af ingredienserne. Sørg for, at loppefrøskallerne blendes godt ind i æggemassen, så de ikke klumper. Lad dejen stå at trække lidt, hvis den er meget tynd. Del dejen i to. Kom dejen over på en bageplade med bagepapir og fordel den jævnt over hele pladen med en dejskraber. Portionen passer til to bageplader, så har jeg til et “normalt” ildfastfad.

Kom bagepladerne i ovnen og bag i ca. 10-13 minutter ved 150 grader varmluft.

Afkøles og skæres ud med en skarp kniv eller pizzaskærer i den størrelse lasagneplader, du ønsker. Du kan også lave pasta, så ruller du dejen sammen og skære tynde strimler med en skarp kniv.

1 2